Det meste af dagen er tilbragt på skadestuen. Udfordringerne står i kø, men vi snupper dem fra en ende af. Hjertekardiogrammer, røntgenbilleder og så endelig en morfinsprøjte og der faldt ro over mit mødrende ophav, hvilket var hende mere end vel undt.
Hun sover nu og det skal hun få lov til, lige så længe, som det passer sig. Imens har jeg nået at handle og hente sønnikes korset, som forsøgsvis er blevet drejet, skruet og vredet lidt større af bandagisten, som er en ren tryllekunstner. Vi håber det er tilstrækkeligt trylleri, så vi ikke behøver et nyt af slagsen, inden operationen og kvitterede med en flaske godt og en stor tak for, at han gider arbejde lidt ekstra her lige inden den ferie, han garanteret trænger til.
Efter bandagisten var der så indkøbene og gud hvor var jeg træt. Jeg plejer nok at finde overskud til at smile lidt, men jeg kan mærke, at ansigtets folder vil den helt forkerte vej, så jeg tror, at jeg vil lade familien klare sig selv en times tid, mens jeg tager en lur. De fortjener, at jeg er lidt rarere selskab.
7 kommentarer
Liselotte
31. juli 2006 at 19:12Jeg håber det samme Irene :-)
Irene
31. juli 2006 at 17:01Jeg håber det holder, det hele!
Liselotte
28. juli 2006 at 17:24Tak skal I have. Jeg har hvilet og lige talt med det mødrende ophav. “Jeg har det bare så godt”, var meldingen, så nu har jeg det også godt :-)
Anita
28. juli 2006 at 16:09Et kæmpe tankekram med opløft og skrue sendes til dig med alt det bedste inklusiv…
Anne Stange
28. juli 2006 at 16:07God bedring til din mor, og god lur til dig :-)
Hanne
28. juli 2006 at 15:45Rigtig god bedring til din mor!
– Ja det er det værste, når de begynder at skrante lidt, og man står magtesløs på sidelinien. De forældre som plejer bare at være der, stoute og stærke.
Vi skal passe på dem, så længe de er her.
– Jeg har også lige nappet mig en time – det hjalp!
Jeg tror, det er vejret!
Ella
28. juli 2006 at 15:41En baljefuld medfølende sympati er sendt i din retning Liselotte :-)