27

Hvad sker der dog?

Et kig ind i hendes øjne og jeg var klar over, at vi måtte til vagtlægen. Der brugte vi 1½ time i venteværelset, hvorefter vi, fire ad gangen, blev kaldt ind på en stolerække, hvor vi så hver især sad med vores tildelte numre og ventede på lægen fik tid.

Mor sled linoleum langs gangen, for hun kunne ikke sidde stille for smerter. Ved siden af mig sad end kvinde, som troede, at hun måske havde en splint i fingeren. På den anden side sad en mor og datter. Datteren var faldet, havde ikke længere ondt, men de ville gerne have tjekket, at hun ikke havde forstuvet håndleddet. Ved siden af dem sad en ung pige, som hostede. Det havde hun gjort i 2 dage nu og ville gerne lige tjekkes.

Imens sled mor linoleum.

Da lægen endelig kom for at kalde en patient ind, begyndte de alle at diskutere, hvem der havde det laveste nummer. Vi havde det højeste. Mor havde også mest ondt.

Jeg forstår ikke sådan noget. Nu var det naturligvis min mor, så jeg så hjertens gerne, at hun var røget lige lukt igennem systemet, for hun havde jo ondt, men havde jeg været patient der på stolerækken, havde jeg ikke tøvet 2 sekunder, men højt bedt hende gå ind før mig, for jeg kunne jo se, at hun havde frygteligt ondt.

Vi fik lov at vente de 3 andre konsultationer ud. Så blev det endelig vores tur. En smertestillende indsprøjtning og en recept på smertestillende ugebehandling og så var det ellers afsted igen. Vi kørte direkte til apoteket og fik hentet tabletterne. Hun har stadig frygteligt ondt. Jeg håber snart, at det går over. Ingen skal have ondt og slet ikke min mor ;-)

Du vil sikkert også kunne lide