At være voksen betyder for de fleste mennesker, at man er i stand til at konsekvensberegne. Nogle bliver aldrig gode til det og overraskes, når deres handlinger viser sig at have noget så kedeligt som konsekvenser.
Jeg er ikke stolt af min optræden på fivetosix’/Maybritts eller fie/lindada/spindoktoren/johnulla/Ingelises weblog, men enhver kan få nok. Det fik jeg.
At ignorere virkede i lang tid, men nok er nok, så ja… jeg er også kun et menneske, som måtte give køb på principper jeg ellers hylder.
“Har du ikke evnen til at være konstruktiv, så hold hellere din mund” duede ikke længere. Jeg tog til genmæle. Øv, at det blev nødvendigt, men der var tilsyneladende ikke basis for andet.
Jeg tror de trænger til et kram. Begge to.
16 kommentarer
Lizelotte
26. juli 2006 at 23:20Misundelse er en grim ting… der er nogen derude der trænger til at få det liv, de mener andre mangler, tror jeg….
Fr. Møller
26. juli 2006 at 11:28At fie og lindadadada er en og samme ubehagelige personage havde jeg nu forlængst gennemskuet. En personage, det slet ikke kan betale sig at bruge energi på. Kors, hvor kan der pludselig gå hønsegård i tingene.
Marianne
26. juli 2006 at 08:52Ved lidt søgen fandt jeg ud af hvad det drejede sig om. Kan ærlig talt ikke helt forstå hvad “den slags kommentarer” skal til for. Jeg har selv lige startet en blog, bl.a inspireret af at læse din blog Liselotte og Mettes, http://www.mebbe.dk/weblog.html, men er ikke helt sikker på hvad jeg har begivet mig ud i. Man kan jo håbe at endnu så få kender til min blog, at min kommentarboks bliver sparet. Jeg ærges over du skulle udsættes for en hetz, men du kan nok holde til det med din rygrad :-)
Lene
26. juli 2006 at 08:43Hej Liselotte.
Hov, forresten; tak for mail, den anden aften..
Her ville jeg bare lige sige at jeg jo selv har stået for skud for nylig, som du ved så udemærket. Blot anede jeg ikke at denne Lindada var hende der tidligere var Fie..
Ihvertfald: jeg forstår godt at du “skulpede over” for en stund, min egen fysiske og mentale tilstand var det eneste der afholdt mig dengang, for en lille måned siden. Der talte du, og mange andre til gengæld “min” sag, som jo egentlig er alles sag i cyberspace, nemlig den som du også gentager i denne kommentartråd; der er plads til os alle.
Jeg tror virkeligt at det eneste der virker er at “vi” holder sammen, alle os de kalder rygklappere og hvad der ellers har været af udfald. For de tåler ikke at se “os” i øjnene. Der kommer passwords på en masse (for nu at bruge et Mocca-udtryk;-)) og jeg har oplevet at de perfide kommentarer der har været omkring min svulst på æggestokken og deraf følgende operation er blevet slettet. Og jeg har ikke slettet noget, det må denne hersens Lindada selv have gjort.. Og det siger jo næsten alt, jvf. det vi snakkede om i sidste uge om at kommentarerne er et fingeraftryk..
Ihvertfald; vi er mange der er enige om den her, vi er mange der har abstraktionsniveauet til at se hvad der egentlig foregår og vi må bare fortsætte i vanlig stil..
Tanker til dig fra mig.
L.
Liselotte
26. juli 2006 at 08:21Det er i den grad ikke værd at bruge energi på Marianne :-)
Lad os komme videre. Det er vand under broen nu, for mit vedkommende.
Damerne har været meget ubehagelige mere end én gang og skulle smage egen medicin. Den var bitter, men nu kan de så vælge at fortsætte i samme rille eller komme videre. Der er masser af plads til dem, hvis de opfører sig anstændigt :-)
Marianne
26. juli 2006 at 07:12Hvad med os som ikke kender til “dramaet”? Kan ikke helt blive klar over hvad det drejer sig om. Er der nogle andre links? (De links Liselotte poster her giver vist kun et udsnit af kommentarer?)) Eller er det måske ikke engang værd at bruge mere energi på at gentage?
Drahmm
26. juli 2006 at 01:00Hej Liselotte,
Jeg ved intet om blog-verdenen, men er blevet introduceret til din blog af min elskede kæreste.
Den har de sidste par måneder været et dejligt frikvarter og specielt nyder jeg din æstetiske sans for detaljen når du fotograferer.
Jeg ville bare lige sige at jeg værdsætter dine kommentarer og betragtninger højt – og jeg holder meget af, at der også findes andre derude der kan frydes over og være taknemlig for selv de små smukke og enkle ting i hverdagen.
Lad os sende nogle gode tanker efter dem, som ikke har denne evne lige nu og håbe på at de også finder roen til bare at være og nyde.
Mette
26. juli 2006 at 00:39Jeg læser jo også med fra sidelinjen og har lige læst “dramaet” – har kun det at sige til det, at jeg virkelig tvivler på hvordan sådanne nogle personer, der angriber uden grund, egentlig fungerer på det sociale plan i det virkelige liv, når de sådan har behov for at skrive så nedsættende ting om andre. Det giver en masse opmærksomhed og drama, og man kan gemme sig bag aliasser – men det er sgu ikke helt på den sunde måde.
Anita
25. juli 2006 at 23:03Heldigvis er vi flere som kender dig både IRL og via denne side og derfor ved vi også, hvad du står for og så kan der ellers skrives nok så meget hos de to hyæner om gisninger, perfide fantasihistorier og advarsler – det går lige ram forbi.
Godt du fik uddelt de verbale lussinger de fortjente. De har været længe undervejs, men som du selv er inde på, så er nok pludselig NOK og der må skrides til genmæle på den hårde måde.
Jeg fik et godt grin undervejs (du ved selv hvorfor) og jeg er sikker på at vi er flere der synes, du har klaret hele denne ballade langt bedre end hyænerne – også selvom du måtte skride til de afklapsninger, som ellers ikke ligger dig på sinde. Der er sgu grænser for, hvor meget man skal finde sig i at blive tilsvinet!
Og så taler vi ikke mere om det! Slut PRUT ;o)
Dana
25. juli 2006 at 22:56Der er allerede nogen der har slået hovedet på sømmet med en karakteristik:
http://www.midtimod.dk/blog/co.....try_id=238
:o)
Liselotte
25. juli 2006 at 22:25Splejsen – tak for ordene :-)
Ja, jeg fik luft og så er det bal vist forbi for mit vedkommende.
Liselotte
25. juli 2006 at 22:24Selv PRUT ;-)
Nej, det er utroligt, som nogle mener at andre mener at nogle engang har sagt at de hørte en anden sige og så fremdeles helt ind i evigheden. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde, så tag blyanten i hånden og kom ud over stepperne :-)
Tina – Ingelise er kendt for at være perfid og nej, det er langt fra første gang hun “optræder”, men sådan vælger nogle mennesker at leve deres liv. Trist nok…
splejsen
25. juli 2006 at 22:13Fuck dem!
De minder mig om de dér lede tøse-mobbe-kliker fra min barndoms folkeskole med ondskabsfuld, sammensværget hvisken og fnis.
Fald ikke i!
De fester og opfører sig som piranaer om et blodigt bytte, når de får hvad de længes efter – nemlig reaktion på deres latterlige små onde stikpiller.
Staklerne er jo i bund og grund misundelige.
Misundelige på din dejlige utrættelige evne til, trods mange besværligheder, at se det smukke i livet. Og på den smukke måde hvorpå du dokumenterer v.h.a. flotte billeder og malende beskrivelser.
Det overskud har de jo slet ikke.
Det er jo janteloven for fuld udblæsning!
Bare fuck dem! Bliv ved med at ignorere dem!
De er ikke værd at bruge energi på. De er for dumme og for primitive!
susling
25. juli 2006 at 22:10Jep LL…det er fuldt forståeligt, den lå jo lissom og trængte sig på….og genmæle kan være en god ting………..Dette ikke ment som rygklap, men mere fordi jeg som “bistander” har læst med på sidelinien med stadig stigende undren………..Hvorfor og hvad sker der, har jeg tænkt. Hvor mange millioner blogs er det nu der er verden over?! Hvorfor så opføre sig så andedammet? Hvorfor pludselig disse personangreb? Bortset fra det synes jeg den her evindelige debat om rigtige og ikke rigtige blogmåder/rigtigt eller ikke rigtigt formidling dukker op gang på gang. Dybest set så trættende…..Sgu da heldigt at vi lever i en tid, hvor vi hver især kan komme til orde….. Så jeg stemmer for, at vi hver især bruger og udvikler dette fantastiske medie til præcis det vi føler for……og bare som slutfinale: Mig bekendt er der endnu ikke noget der hedder Blogpolitiet eller en bestemt måde at skrive på. Hvis jeg har lyst til at skrive prut, så gør jeg det sågu…så hermed PRUT!……….
Tina
25. juli 2006 at 21:41Det er i den grad forståeligt, og menneskeligt at du ikke bliver ved med at tie. Og heldigvis at du endelig tog til orde – det er bare ikke i orden at tilsvine dig og din familie på den måde. Iøvrigt synes jeg ikke dit genmæle er ondskabsfuldt eller grimt – der blev også forsøgt med noget humor, men også det prellede af. Men sådan er det; har man valgt at leve i skyggen, ja så vokser man altså ikke så godt. Det synes jeg er blevet tydeliggjort af dem selv, her har du ikke hverken forværret, desværre heller ikke forbedret (det er vidst umuligt) noget.
Jeg kan så ydermere læse mig til at den ene af de personligt perfide skribenter er hende med de mange alias, og det er vidst ikke første gang de grimme sider udstilles.
Muligt at de trænger til et kram, lad os håbe at de finder måden at få det på. Men det kræver nok at man vælger at træde ud af skyggen, og det kan være umådelig svært.
Tina :-)
Maltesen
25. juli 2006 at 21:37Ind i mellem er det godt at få luftet ud, hvis andre træder dig over tæerne. Et godt eksempel på det, er min egen mor (og far, nu hvor han er gået på pension), som ud fra den ene nabos synspunkt, ikke må være i sin egen have. Baggrundshistorien er lang og indviklet, da den tager sit udgangspunkt for ca. 70 år siden. Naturligvis vil hun ikke finde sig i det, så det betyder bare, at hun på mange spetakulære måder gør sig synlig i egen have – uden at naboen kan gøre ret meget ved det.
I sidste uge, da jeg var hjemme for at besøge mine forældre, kørte jeg lige forbi naboens parcel. Han, konen og en over på den anden side af gaden, stod ude på fortovet. Da jeg kørte forbi dem, mumlede naboen “psykopat” efter mig, hvilket fik mig til at stoppe op og kigge på ham og sige “Måske skulle du kigge dig selv i spejlet”. Det skal lige fortælles, at naboen for ca. 30 år siden truede mig og min mor med bank, hvilket også siden hen er blevet udviget til de andre nabokoner i området omkring hans have. Dét jeg sagde, fik ham til at bleve fuldstændig hvid i ansigtet, da han åbenbart er typen, der glemmer den slags, hvilket er meget typisk træk for en psykopat.
Jeg har lovet mig selv, at næste gang mine forældres nabo siger noget at det samme, vil jeg kold og kynisk minde ham om, hvad han gjorde for 30 år siden, for jeg har ikke glemt det. Dertil kommer det, at han er så fej, at han satte sine døtre, der er ældre end mig, til at banke mig dengang. Jeg vil også minde ham om, at der ikke er trusler mod børn ikke forældes som straffesag, selvom der er gået 30 år.