Ferien forsvandt i virvaret af indlæggelse, penicillin og lungebetændelse, men den er dog ikke længere væk, end Oline pludselig kan savne swimmingpoolen.
Hun er vandhund om en hals. Kunne hun leve i en pool, ville hun gøre det og bare bede om, at få maden serveret på kanten, hvor fra hun ville hugge den i sig, for så at lege videre, som en anden søløve.
I går, sent om aftenen, kom hun pludselig i tanke om, at hun slet ikke syntes, at hun havde været nok i vandet, da vi var på ferie. Hun blev ked af det ved tanken om, at der ikke lige kommer en lignende chance henne om hjørnet og følte nok, at hun havde spildt tiden, da hun havde chancen.
Måske var hun ikke lige så meget i vandet, som hun plejer at være, men til gengæld fik hun hul på Stephen King. Hun ville ikke have bøger med på ferie, for hun ville angiveligt slet ikke få tid til den slags dernede. Jeg pakkede i hast et par bøger til hende alligevel og ved en pludselig indskydelse smed jeg “Dyrekirkegården” ned til samlingen af ferielæsning. Måske ville hun kunne lide den, for hendes forkærlighed for det mystiske er legendarisk.
Hendes spirende interesse for det uforklarlige fik næring, da /many var på besøg. De snakkede om aliens, Roswell og ufo’er og siden har hun brugt mange timer på at udforske de ting, for at have nye ting at diskutere, når /many forhåbentligt snart kommer på sommerferievisit heroppe.
Altså smed jeg “Dyrekirkegården” i tasken og en dag, hvor hun kedede sig lidt, blev den fundet frem. Hun gik i gang med den midt på formiddagen og vi så hende kun til måltiderne, hvorefter hun igen forsvandt ind til bogen, som blev læst færdig inden hun sov den aften.
Hun var blevet grebet af Stephen Kings evne til at fodre fantasien og “Dyrekirkegården” var den helt rigtige bog at starte med. Den havde masser af genkendelige elementer – familien, kæledyrene og kærligheden til de mennesker, som omgiver mennesket – samtidig med, at den formåede, at overraske hende tilstrækkeligt til, at det blev en god læseoplevelse.
På vej hjem fra Provence var der pitstop, lige da vi havde passeret den danske grænse. På tankstationen stod “Som en ond drøm” til sølle 30 kroner. Det er den eneste bog, hvor Stephen King beskæftiger sig med aliens i gængs forstand, men kombinationen af forfatter og tema var som skabt til Oline. Hun sad med næsen begravet i bogen, de sidste 3 timer hjem.
Nu keder hun sig igen og eftersom moderen er vild med at gyse, står der en hyldemeter af Stephen King lige nede i soveværelset. Jeg har vist hende, hvor hun skal finde underholdning, så hun keder sig ikke længere.
10 kommentarer
Lizelotte
25. juli 2006 at 08:28Det sorte tårn er noget af det bedste, han har skrevet – har slugt dem, alle som en, efterhånden som de udkom…. over mange år.
Jeg har ikke én favorit, men mange… Det Onde er jo vildt god, men det er The Stand (hvad hedder den på dansk … den med superinfluenzaen) sådan set også … og jeg kunne nævne flere endnu.
Læser også af og til Koontz, men han laver ikke universer på samme måde som King – han er ok, men ikke helstøbt på samme måde…
Anette
24. juli 2006 at 22:00Stephen King er en genial forfatter. Jeg har også mange af hans bøger og det er svært at sige hvilken af dem der er min yndlingsbog … det kunne måske være Rose Madder :-)
Liselotte
24. juli 2006 at 18:42Lizelotte – jeg har en del af hans bøger, men ikke dem alle. Jeg elsker gyset og de underlige universer han skaber.
Irene – social realisme er da endnu værre, så du kan sagtens tåle King ;-)
Maltesen – “Det Sorte Tårn” står nede i skabet, så det er bare at gå i gang, men jeg tror i første omgang, at det skal være lidt mindre omfangsrigt :-)
Maltesen
24. juli 2006 at 18:33Stephen King er altid god at læse. Derfor vil jeg anbefale Oline at læse serien “Det Sorte Tårn”, som består af 7 bind i alt. Derudover kan hans novellesamlinger også stærkt anbefales.
Irene
23. juli 2006 at 15:32Den største gave man kan give sine børn er glæden ved at læse.
(At jeg så er en tøsedreng der ikke tør læse Stephen King er en anden sag. Men jeg læser gerne den allerværst tænkelige social realisme!)
Lizelotte
23. juli 2006 at 15:23Det er godt du sørger for, at hun får lidt kultur, Liselotte.
Min første King var The Shining – altså Ondskabens Hotel. Den seneste hed Cell … den er vist ikke kommet på dansk endnu… men jeg er afhængig :o)
Bodil er ikke på King endnu – vi har kun en enkelt King på dansk, resten har jeg købt i udlandet og på nettet, da det blev opfundet :o)
Til gengæld fik jeg hende startet på god engelsk krimi – PD James – her i sommerferien. Og det er jo heller ikke at kimse af.
Liselotte
23. juli 2006 at 14:23Oline er desværre lidt svær at lokke til nyt, så det var herligt at opleve, at hun fandt fornøjelse i en ny forfatter.
Dean Koontz har vi ogaå nogle romaner af, så der er underholdning til et stykke tid :-)
Torben Schmidt
23. juli 2006 at 13:25Ja, Stephen King kan virkelig underholde.
Den første bog jeg læste med ham var Cujo. Jeg begyndte en aften og var færdig med den næste morgen :-)
Jeg mangler stadig at læse mange af hans bøger, men det gør ikke noget, for så ved jeg også hvad jeg skal gøre næste gang jeg keder mig. Du burde også anbefale OLine at læse Dean Koontz. Han minder meget om mr. King.
Ella
23. juli 2006 at 12:30Hun fortalte mig godt nok i går, at hun havde badet for lidt, men at hun til gengæld læste King – hun er en hård nyser og en ualmindeligt smuk ung pige :-)
Esther
23. juli 2006 at 12:29Sjovt. Den første Stephen King bog jeg læste var også Dyrekirkegården – og som hos dig fylder Stephen king også ret godt på mine boghylder :)