Focaccia

I går aftes rørte jeg dejen til et focaccia. Den kom i køleskabet ude bagved, hvor den kunne få lov til at langtidshæve. At lade brød koldthæve er den bedste investering der findes, for smag og krumme bliver så meget anderledes og bedre af den langsomme hævning og endda uden ekstra arbejde.

I formiddags blev dejen hældt ud i en bradepande, beklædt med bagepapir, hvor den fik lov til at stå og hæve endnu en gang. Jeg lader den bare stå så længe som det tager mig, at lave de andre ting, jeg har gang i, så i dag hævede det ikke mere end 20 minutter.

Fingrene dyppes i olivenolie og der laves huller. Bagefter kommer jeg godt med oliven, groft havsalt og frisk rosmarin på toppen og så får det som regel lige det sidste skvæt olie, inden det ryger i ovnen ved 220 grader i omtrent 20 minutter. Nemt og bekvemt.

Hvis du selv har lyst til at prøve, kommer opskriften her:

5 dl lunken vand

40 g gær

2 tak havsalt

640 g mel

God olivenolie

Fyld, som du kan lide det.

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt salt og et skvæt olienolie. Rør nu melet i og vid, at dejen bliver klistret. Det må den gerne være.

Stil dejen i køleskabet natten over og hæld den så ud i en bradepande, beklædt med bagepapir. Tryk huller, dryp olivenolie, placér dine oliven og rosmarinen og drys med groft havsalt. Smid brødet i ovnen og efter 20 minutter har du det mest fantastiske brød, som kan spises som det er til maden eller flækkes og fyldes med god gorgonzola, pølse eller andet du foretrækker. Brødet er utroligt godt i picnickurven, så til en planlagt strandtur er det ikke spor besvær, at røre dejen sammen aftenen før.

Uhm… jeg elsker det :-)