Måske weekend

Alexander er hjemme igen og er endelig sluppet for injektionerne. Der er en omgang tabletter tilbage af behandlingen, men han har det allerede meget bedre, så vi er glade og lettede.

Hvis jeg er heldig, er der allerede weekend nu, men min vagt slutter først klokken 14, så tiden må vise det. Jeg holder mig klar ved telefonen, mens jeg glad betragter den oliven, som egentlig var opgivet.

Jeg havde ikke nænnet, at smide den helt ud. Den var blevet klippet ned til det rene ingenting og så vandede jeg den, med et spinkelt håb om genoplivning. Lige inden ferien besluttede jeg, at den skulle smides ud, hvis der ikke var sket noget, når vi kom hjem. Det var der heldigvis. Den skyder lystigt og der er håb forude.

Jeg tror den anden af slagsen også får endnu en chance, for det lader til, at de er langt mere sejlivede, end jeg havde forestillet mig.

Imens genlyder lavendlerne af biernes flittige summen.

Sammen med sommerfuglene samler de nektar, mens de opbygger lagre og sikkert fryder sig lige så meget over blomsterne, som jeg gør.

Regnen har vi endnu ikke set skyggen af, så alting hænger en smule, men de truer fortsat med det, så det er vel bare et spørgsmål om at vente. tålmodigt for det grønnes skyld. Ikke for min. Jeg kan sagtens undvære. Jeg nyder varmen og sommeren, som så hurtigt kan få en ende.