Vi ville en tur til Skagen. En aftentur med frihed, for i formiddags havde lægen meldt, at injektionen klokken 14 var den sidste. Herefter kunne Alexander overgå til tabletter, men de sidste prøvesvar skulle lige returnere og så en afsluttende samtale med en læge, derefter frihed. Jubi. Grenen ventede forude.
De ventede i to timer. Så lang tid ventede de, at det blev for sent med en tur til Skagen og så ventede de lidt længere. Til sidst ventede de ikke mere, men meddelte, at de nu tog hjem og det er de lige kommet. Turen er udsat og ligeså er tabletterne, for der kom ingen læge. Øv.
Til gengæld laver Ute Dippel smykker, så man bliver glad…
Se endnu flere på hendes hjemmeside.
11 kommentarer
Liselotte
20. juli 2006 at 22:06Vi er SÅ trætte af det… virkelig TRÆTTE, men aner ikke hvad vi skal gribe eller gøre i, så det ender med, at vi stiller os op inde på specialcentret med Alexander og forlanger, at de gør bare et eller andet :-(
Smykkerne er HELT fantastiske Karin :-)
Karin
20. juli 2006 at 21:05Min dybeste medfølelse til Alexander og hans familie.
Og så må jeg bare sige – helt nede fra maven – hvor er det bare nogle FEDE smykker!!!! Jeg er helt forelsket. Nu MÅ jeg altså se at få hul igennem der hvor der ikke længere er et – det er minsanten vokset sammen… Det er bare ikke så fedt at rende rundt med een ørering i en måned fordi det kun er den ene der er vokset sammen og er en “ommer”… men når jeg ser disse smykker ved jeg at det er dét værd :-)
Ella
20. juli 2006 at 20:47Jeg bliver så ked af det og så gal på jeres vegne, over tingenes tilstand. Det er ikke rimeligt at Alexander ikke sidder godt, hvis ikke han kan sidde, kan han jo heller ikke komme ud og være sammen med andre – og han skal slet ikke have ondt – arhh sikke noget møj Liselotte :-(
Liselotte
20. juli 2006 at 20:20Skagen løber ingen steder – det har du ret i Fr. Møller.
Omkring hans penicillin, så kommer der ingen huller i behandlingen uden læger. En injektion kan heldigvis sagtens gives af en sygeplejerske, så han har fået sine to af tre daglige “skud” og så håber vi, at der er kommet nyt til, når de senere på aftenen skal ind og have den sidste portion. Måske lægen så har lagt en besked…
Omkring årsagen til lungebetændelsen, så er det en bakterie, som kan være kommet alle vegne fra. Den giver bare lungebetændelse, når den rammer lunger så svage, som Alexanders. Det kunne ikke være undgået ifølge fagkundskaben, desværre. Alexander var bare smadder uheldig :-(
Kørestolen hænger stadig i vinden og blæser. Forældrene er ved at vælte af frustrationer og ked-af-det-hed over ikke at kunne tilbyde ham noget ordentligt at sidde i, men vi er i klemme mellem en stor rygoperation om nogle måneder og de handlemuligheder vi har lige nu, hvor også hans korset er blevet alt for småt og alligevel tager 1½ måned om at reetablere i ny størrelse. Han sidder ad røven til, for at sige det mildt og vi ved ikke hvad vi skal gøre.
Fr. Møller
20. juli 2006 at 18:45Skidt da med Skagen – den render ingen steder. Jeg synes, det er møj værre, hvis der kommer “hul” i Alexanders antibiotiske behandling… Han har i forvejen min dybeste medfølelse – lungebetændelse i den her varme kræver sin mand! Sgu da også synd, det netop skulle ske nu, når I netop prioriterer ferie under varmere himmelstrøg så højt for at undgå det skidt. Kan det være det (skide) plastik-korset, der er synderen? Og hvordan går det med at få kørestolenes RR tilpasset brugerens behov?
Ja – igen er jeg utidigt nysgerrig – men jeg har selv haft inde på livet, hvordan systemets inerti ikke just er befordrende for, at syge mennesker får det bedre, så jeg håber, at nysgerrigheden kan såvel tilgives som imødekommes :-).
Irene
20. juli 2006 at 18:11ØV, ØV og ti gange ØV!
Liselotte
20. juli 2006 at 17:12Det virkede forrygende den ene gang vi oplevede regn på hele ferien – men… lad os nu, når den danske sommer vender frygteligt tilbage ;-)
Tina
20. juli 2006 at 17:01forresten hvordan virkede de nanobehandlede ruder, var det optimalt eller kkunne der ikke mærkes forskel?
Liselotte
20. juli 2006 at 17:00Ja, der er skønt deroppe og det er ikke mere end 1 time væk, så vi skal nok komme derop ved lejlighed :-)
Tina
20. juli 2006 at 17:00mig ha, nøj hvor var der meget lækkeret hos Ute.
Ventetider på hospitaler er bare dræbende, Vores læge i går var en tide forsinket. Havde vi haft muligheden var vi også taget hjem. Det er bare så kedeligt når man skal tilbage igen. Men håber det så lykkes jer en anden dag :)
Tina
20. juli 2006 at 16:57Øv altså… Jeg håber I kommer afsted på et andet tidspunkt… Jeg har selv lige været på ferie deroppe, og der er bare smukt og dejligt…