- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
8 kommentarer
Liselotte
19. juli 2006 at 16:43Han er endelig hjemme og det er skønt. Vi afventer omkring hjemmesygeplejersken :-)
Lizelotte
19. juli 2006 at 13:41Dejligt at han trods alt kommer hjem – jeg håber I får hjemmesygeplejersken på plads!
Liselotte
19. juli 2006 at 13:23Karin – de er nu ikke hjemme endnu, men jeg håber fortsat, at de kommer ved 15-tiden. Lige nu undersøger vi muligheden for en hjemmesygeplejerske, til at give nogle af injektionerne. Det ville spare Alexander for nogle af køreturene.
Karin
19. juli 2006 at 13:12Bedre end ingenting – er det ikke sådan noget!? Dejligt, at han kan nyde de vandte omgivelser og aktiviteter og så må køreturerne så bare tåles… Dejligt at du har dem hjemme igen.
Ella
19. juli 2006 at 12:50Uhh Liselotte, jeg håber med dig. Det bliver skønt for ham at komme hjem i vante omgivelser igen – og ikke mindre skønt for resten af familien at blive samlet igen :-)
Liselotte
19. juli 2006 at 12:19NU har der endelig været stuegang. Lægerne havde besluttet, at der måtte yderligere nogle dages indlæggelse til, men… de må gerne tage hjem mellem penicillin-skuddene, så det tror jeg de gør. Tre gange om dagen, skal Alexander møde op og have penicillin (givet instravenøst) og de tre køreture er at foretrække fremfor konstant ophold derinde. Jeg håber de kommer hjem ved 15-tiden i dag :-)
Lizelotte
19. juli 2006 at 12:00Jeg krydser alt, hvad jeg kan krydse og samtidig passe mit arbejde…
Pernille
19. juli 2006 at 11:59Jeg vil messe hele vejen ind på arbejde: “De kommer hjem i dag – de kommer hjem i dag – de kommer hjem i dag……”
Er helt sikker på at det hjælper ;-)