Betty har høstet hindbær. Misundelig var jeg og det af flere forskellige grunde. For det første fordi, at jeg havde en klar fornemmelse af, at mine hindbær endnu ikke var modne og for det andet fordi, jeg ikke havde tiden til at tage et kig dernede. Det fik jeg nu til aften…
Jeg blev ikke skuffet. Der var masser af hindbær, som smager pragtfuldt og normalt ville jeg måske nok have indtaget dem diskret nede bagest i haven, uden nogen så mig, men Alexander kan også lide dem og trænger vist til lidt forkælelse.
I morgen, når jeg tager ud på sygehuset, vil jeg medbringe en portion hindbær.
De skal nære Alexanders lyst til at blive rask igen i en fart, så han kan komme hjem og plukke endnu flere, sammen med mig. De skal spises med en rigelig sjat iskold fløde, for den unge mand har godt af lidt sul på kroppen.
Solen har skinnet og gavmildt bibragt dem den sædvanlige sødme og aroma, så det bliver bestemt ikke nogen dårlig oplevelse, at indtage dem på sygesengen.
Nu jeg alligevel var i haven, var der endelig tid til at dvæle lidt ved de mange blomster, som er sprunget ud, mens vi har været væk. Der er sket så utroligt meget og haven er bestemt ikke blevet mindre dejlig, at være i.
Også blomsterne fra Ella er sprunget ud. Jeg husker ikke, hvad de hedder, men måske kan hun hjælpe. En fantastisk og smuk farveeksplosion er de i hvert fald.
Det eneste som nu mangler at trives, er den mexikanske solblomst, som også kommer fra Ellas grønne fingre. Den vokser, men utroligt langsomt og måske gør jeg den ikke godt med alle mine forsøg på at stille den i solen, så skyggen, give den skiftevis meget og lidt vand og i det hele taget gøre den stakkels plante snotforvirret over det vejrlig vi holder os på mine breddegrader. Måske lykkes den også. Det er jo gået godt med resten.
De sidste bulletiner fra sygehuset melder, at ældste allerede er i bedring. Han ilter nu egenhændigt 88%. Ikke godt nok, men 10% bedre end ved ankomst. Det går fremad og der er håb for kort indlæggelse denne gang. Jeg kan bedst lide, når min familie er samlet.
11 kommentarer
Liselotte
19. juli 2006 at 22:17Ja, vel er det sygt – jeg håber du har det meget bedre? Alexander er hjemme igen med afbræk ude på sygehuset. Det er dejligt :-)
Hindbærret er et af de skønneste bær der findes. Jeg elsker det og en hindbærtærte er mums… og selvfølgelig kan du lave en, men gider sikkert ikke, dit skarn ;-)
Kimporator
19. juli 2006 at 21:56Af alle Irmas gamle tærter (jeg kan ikke lave den slags selv) er hindbærtærten den bedste. En hyldest til det lidt skarpere bær som også kan nydes i en hjemmelavet chokolade med gin i. (OK, har endnu ikke prøvet det, kun læst om det)
God bedring, det er virkelig sygt at være syg om sommeren, tro mig!
Liselotte
17. juli 2006 at 12:35Tak Tina og Karin – hindbærekspressen er på vej… næsten :-)
Karin
17. juli 2006 at 11:45Hindbærhelbredelse.. ;-) .. De bedste håb og ønsker for en hurtig bedring til Alexander og fortsat god sommer for hele jeres familie.
Tina
17. juli 2006 at 10:39Sender de bedste hilsner til Alexsander om snarlig bedring.
Til dig Liselotte håber jeg snart at familien er samlet unde samme tag igen, der er ikke noget være end at være en splittet familie pga. sygdom det ved jeg alt om.
Liselotte
16. juli 2006 at 23:01Det kan du tro, at jeg vil, Regitze :-)
regitze
16. juli 2006 at 22:55vil du videresende et ønske om en lynhurtig god bedring til den unge mand og nusse ham lidt i hans fantastiske hår fra mig.
Liselotte
16. juli 2006 at 22:54De er utroligt smukke og jeg er glad for, at de ikke er hvide :-)
Ella
16. juli 2006 at 22:53Hvid er den godt nok ikke Liselotte ;-) nogle blev blandet og din må jo så være en af de andre, men stadig en løvemund ;-)
Sønniken bliver sikkert glad for min tilbageholdenhed ;-)
Liselotte
16. juli 2006 at 22:46Hmmm… men da ikke hvid løvemund Ella ;-)
Jeg skal hilse sønnike og sige, at du undlod at tømme bedet for hans skyld ;-)
Ella
16. juli 2006 at 22:29Det er en løvemund Liselotte
http://maldindag.net/?p=1256
Mine er ikke tilnærmelsesvis ligeså store – og den mexikanske er en pygmæ ;-)
Hindbærrene er Alexander vel undt, så er vi tre der elsker hindbær. Det skal nok fremme helbredelsen. – Jeg er så glad for at høre, at han ilter bedre – God bedring med ham :-)
Hils ham fra mig i morgen og sig, at jeg lod være med at gå på hindbærrov i jeres have, mens I var på ferie, fordi jeg vidste, at han elsker hindbær :-)