Sikken morgenstund…

Hjemme igen er den første maskine sat over, kaffen er brygget og den første kop drukket nede på fars bænk, hvor bedet byder på alskens smukke blomster.

Ellas tobaksplanter blomstrer og er smukke, med limegule blomster, som lyser op alle vegne og der er riddersporer, margueritter og snart endnu en omgang lupiner. Udsigten er betagende og naturligvis er der, forventeligt, også en bunke lavendler, som byder velkommen hjem.

Morgenudsigten er der bestemt intet at klage over, men den ligner ikke den, jeg havde de forgående 2 uger, hvor de blå bjerge og nerier kastede kaskader af sanseindtryk i min retning, når morgenkaffen blev indtaget i stilhed, fordi resten af familien holdt ferie og derfor ikke havde intentioner om at møde verden, før omkring frokosttid, men den er skøn.

Udpakning, det værste jeg ved, venter. I køkkenet er der kun en smal sti at bevæge sig på. Resten er indtaget af pose efter pose med alskens franske fristelser. På gulvet bagved mig står omtrent 100 flasker vin, som skal bringe franske minder, når vinteren bliver for lang.

Der er masser af sure ting at pakke ud, men der er også masser af de gode. Jeg har forkøbt mig i sko, en enkelt taske eller to er det blevet til og hele familien er blevet ekviperet fra top til tå, så der er nok at lade mig overraske af, når jeg om lidt går i gang.

En enkelt kop kaffe mere, vil garanteret gøre underværker inden og forude venter en dejlig sommerdag. Ingen kan vist ønske mere…