Tænk engang så smukt ukrudt er, når man kigger grundigt på det. Disse blomster er helt eventyrlige og var det ikke fordi myrer tilsyneladende godt kan lide dem og derfor gnaver sår i dem, ville de være helt perfekte. Som min barndoms tegnede blomster.
Det må være ukrudtets primadonna…
Solen skinner udenfor og jeg har fod på livet, så der var tid til en pause, som endte med, at jeg lagde mig midt på stien, med udsigt til himlen og med krydderurternes solvarme duft i næsen. Varmen bredte sig hastigt fra stenen under mig og direkte i maven, hvor også ferieglæden bobler.
Der er pakket så meget, som kan pakkes lige nu. Om lidt vil jeg lave en kop kaffe.
PS – hvor længe er det lige, at de synes, det er i orden at rode med det internet? Nu har vi igen ikke haft noget net i 2 timer. Det tager vel for pokker ikke en uge, at skifte server, eller… *suk*
2 kommentarer
Liselotte
29. juni 2006 at 18:23Han var (heldigvis) ikke hjemme, da jeg lagde mig et øjeblik, men skønt, det var det :-)
Anita
29. juni 2006 at 18:22Talt fra hjertet, så ville jeg sådan ønske, at Kenneth havde været hurtig på fingrene og lige knipset dig dér på stenen. Stemningsbillede ud over alle grænser. Det er jeg helt sikker på ;o)