14

Den mest geniale!

Jeg er startet med at pakke. Så småt altså. Jeg kan ikke gøre det helhjertet, før jeg er lidt tættere på afgang, men jeg prøver.

SolcremenEn af de vigtigste ting at få med i kufferten er naturligvis solcremen, så her kommer noget, som med lidt god vilje kunne ligne reklame…

Vi har anvendt det samme mærke gennem mange år og der skal meget til at få mig til at skifte, for det er ganske enkelt genialt.

Det holder 8 timer og når jeg siger holder, så holder det. Den slags er genialt i forhold til ungerne. De smøres én gang om morgenen og så kan de bade, lege, sole, slappe i skyggen, spise frokost, prutte og gøre stort set hvad der falder dem ind, uden jeg behøver smøre om og om igen. Det passer både mig og dem vældig godt.

Vi har anvendt det til dem, siden de var ganske små og jeg kan med ren samvittighed sige, at ingen af mine børn nogensinde har været solskoldede.

De er sluppet for et mødrene ophav, som er spænet bagefter dem med en flaske/tube solcreme og har nydt godt af, at de kun skulle smøres højst et par gange om dagen og solcremen fedter ikke, som nogle ellers kan gøre, men trænger ind i huden og efterlader den bare blød, velduftende og lækker. Det er noget vi kan lide.

Solcremen er dyrere end så mange andre solcremer, men til gengæld bruger vi meget mindre af den og fordi vi ved, at den holder, hvad den lover, er det altså den der pakkes ned i ferietasken lige om lidt. Den kan varmt anbefales og fåes helt op til faktor 24, hvis det er behovet. Du kan købe den på apoteket.

Du vil sikkert også kunne lide