Morgenvådt

Der er tørvejr lige nu. Det er nyt, efter næsten konstant regn i går. Alting er vådt udenfor, men det afholdt mig ikke fra en morgentur derude.

Dråber af regn hænger allevegne, som små stykker smukt glas. De ville glimte, hvis solen var her, men det er den absolut ikke. Der er et tæt skydække, som ikke levner huller til solen uanset i hvilken retning jeg kigger.

Mine hortensia er ved at vælte under regnens tyngde, men det gør dem ikke mindre smukke. De har nuancer fra sart lyseblå, henover lilla til næsten mørk blå og jeg bliver aldrig træt af at se på dem.

Jeg var bekymret for om grenene var knækkede, men det ser ikke ud til at være tilfældet. Den slags har naturen jo indrettet så viseligt.

I går blev mor instrueret i lugeproceduren på matriklen, så der er håb om, at mine kniplingeblomster overlever de næste 3 uger. De har også valgt at tage et kvantespring, når det kommer til størrelse, så de ligner ikke længere små ukrudtsplanter, men det de er; nemlig kommende stjerner i haven.

Dronning Ingrid er sprunget ud. Mine 3 nye pelargonier er endelig blevet voksne og mener nu det er på tide, at vise sig i al deres pragt. De har alle tre blomsterknopper, men det er kun den ene, som endnu har foldet sine lyserøde blomster ud. De andre to står på spring.

Jeg ved, at jeg ikke kommer rigtigt i haven før vi er hjemme igen. Vejret og tiden bliver ikke til det. I dag skal der vaskes igennem, så vi kan pakke tøjet i morgen. Der er indkøbsliste med nødvendige investeringer, opringninger, opklarende spørgsmål og en alenlang huskeliste, som skal gennemgåes inden vi på fredag sætter kursen sydpå.

Caravellen er til eftersyn og skal vist køres til syn i dag. Der burde ikke være problemer med den, men jeg orker heller ikke at tænke på muligheden for samme, for der er ganske enkelt ikke tid til den slags, inden vi rejser. Til gengæld kan jeg more mig kosteligt, når Kenneth folder sig sammen for at køre en tur i min bedstemorbil, som ikke er bygget til lange orangade-rør. Han kan lige være der og det må være godt nok, når jeg sender ham i byen efter først det ene, så det andet. Det er prisen for at være fri for at pakke, så han klager ikke.