Regnen siler ned fra en massivt grå himmel. Jeg burde vel være glad for det, for der er ingen tvivl, krydderurtebedet elsker det! Planterne trives mildest talt ved ethvert regnvejr der passerer, men jeg er faktisk ved at have fået nok og længes efter sol og varme nu.
Ungerne og jeg har brugt formiddagen på at begynde de spæde forberedelser på vores snarlige rejse. Det er det allerbedste i hele verden, når man er dem, så der er fundet kort, penge og pas frem, så vi i hvert fald har det vigtigste klar.
Nu er mor kommet, for der serveres kæmperejer i hvidløg og bagefter en lækker pastaret med laks denne aften. Det gad hun godt spise.
Imens maden forberedes, sidder ungerne oppe på Olines værelse, for nu er hendes computer endelig blevet flyttet derop, så vi andre slipper for hendes vredesudbrud, når det er en kendsgerning, at hun endnu en gang har tabt et spil. Den slags går ikke stille af sig og det har hun fra sin far, hvis nogen skulle spørge. Helt bestemt; og så var det vist tid for den aftensmad.
7 kommentarer
Liselotte
26. juni 2006 at 21:46Hmmm… vil det sige, at jeg er nødt til at sige det? Det er jeg altså ikke meget for… *suk*
Ella
26. juni 2006 at 21:40Det ved han godt Liselotte, og han synes ikke om det – jeg hørte at han sagde det :-)
Hvis nu han har glemt det, må du hellere sige det, så han ikke tror at det er en ny fancy krydderurt og bruger den giftige tobak i salaten. Han holder jo af at eksperimentere ved jeg ;-)
Liselotte
26. juni 2006 at 21:29Øh… sagde han det Ella? ;-)
PS – der står tobak i det nu, men sig det ikke til nogen…
Ella
26. juni 2006 at 21:24Det er helt vildt som krydderurtebedet tager på vej. – Da jeg så det første gang, var det helt lavt og ikke vokset sammen, næste gang en pæn størrelse, men nu ….. hold da op. Nu forstår jeg bedre hvorfor Kenneth sagde, at du ikke måtte plante tobak i det. Der er jo ikke plads ;-)
Hanne
26. juni 2006 at 20:27Uhmmm…honningmarineret!!!!
Liselotte
26. juni 2006 at 20:25Hanne – vi har endnu ikke plads til isen, men måske senere ;-)
Maden endte med at være utrolig lækker. Laksen var honningmarineret og smagte ganske enkelt pragtfuldt :-)
Hanne
26. juni 2006 at 20:12Uhmmm….
Jeg elsker pasta og laks!
For nogle år siden var jeg i San Diego, og hotellet vi boede på lå lige ved siden af en lille italiensk restaurant.
– Det viste sig at være særdeles farligt…. for jeg levede af pasta og laks hveranden dag i de 3 uger vi var der! Saucen dertil smagte, som du siger, så englene sang! – Jeg prøvede at få opskriften ud af kokken, men det var en forretningshemmelighed. – Desværre!
Laksen, og så “CostCo´s” Sundae´s ! Yoummi! Yoummi!