Vi har lige været i kontakt med venner nede i Nice. Provence ligner sig selv og ikke mindst vejret dernede er helt i top. Når man sidder med gråvejr og 16 grader udenfor, er det godt at høre, at der om mindre end én uge er chancer for det varme og sol igen.
Jeg glæder mig som et lille barn, men jeg er ikke den eneste. Oline er utålmodig i retning af det utålelige og vil gerne i gang med at pakke så hurtigt som muligt. Jeg har forklaret hende, at det ikke er endnu, men det er svært at kapere, når det eneste man vil, er afsted.
Jeg har nu fået hende overtalt til, at ringe til en veninde, som indfinder sig lidt senere. Så skal de hygge sig sammen og imens får vi fred fra plager om svømmebriller, fryseelementer, bøger og slik, soltoppe og fantasier om køreturen derned.
Om lidt vil jeg tage mig sammen og gøre alvor af at rydde lidt op. Bagefter vil jeg sikre mig, at traktementet er i orden til Hanne og Prebens ankomst lidt senere. Vi skal have kaffe, men også masser af snak, som sikkert kommer til at handle en del om, at de flytter lige om lidt, men mon ikke også vi runder Provence.
Hanne og Preben skulle have været med derned i år. Vi havde aftalt, at de endelig skulle med på ferie, men så kom flytningen i vejen. Sådan går livet nogle gange og det er ikke værre, end vi kan se frem til en tur sammen næste år. Måske er det den vi ender med at tale om, for det var noget vi allesammen havde glædet os meget til.
Det er godt at have noget, at glæde sig til. Jeg har så meget :-)
2 kommentarer
Liselotte
25. juni 2006 at 18:49Ja, det kunne have været skønt, men sådan bliver det så ikke i år. Det gør nu ikke glæden ved snart at skulle derned mindre :-)
Jeg forstår du glæder dig også Hanne. Der er jo intet mindre end pragtfuldt dernede og jeg kan slet ikke vente denne gang. Jeg er i gang med at overtale familien til at køre allerede torsdag, så vi kan tage den helt med ro på vej derned, men jeg ved ikke hvad det ender med…
Hanne
25. juni 2006 at 13:39Det kan jeg godt forstå!
Jeg ser også sådan frem til, jeg skal derned i august…
– Det ville da ogsåhave været helt perpekt, at tage jeres venner med derned.
8 voksne hænder er lidt flere end 4 til at hjælpe med “dit og dat”!