7

Projekter, nej tak!

Vi vælter hønsegård. Vi rydder hjørnet nede i bunden af haven. Kenneth vil flytte skuret længere ind i skoven, så det dækker for naboens fortsatte byggetomt og så kan det renoveres.

Så er den væltet!

Inde i skyggen, under træerne, er der oplagt mulighed for hængekøje(r) i grenene, så det ender vel med at blive godt, men det er med vemod jeg ser hønsegården forsvinde. At have høns er både hyggeligt og sjovt, så jeg ender sikkert med at insistere på endnu en hønsegård, bare lagt et andet sted.

Vi nåede aldrig at få kyllinger, så det er fortsat en drøm, at have en stor hønseflok, som kan rende rundt og kagle, spise regnorme og producere yderligere æglæggere. Det bliver ikke i år, for snart kommer ferien og så er det ved at være for sent, at starte en hønsegård op, for haven skal også lukkes af, så Oskar kan løbe frit derude.

Han er fortsat frygteligt interesseret i Sille (rullepølsen længere oppe ad gaden) og kan, hvis hun vifter med bagpartiet, med sikkerhed findes stående med tungen ud af halsen, oppe foran deres hoveddør. Det er ikke specielt populært i visse kredse, så vi prøver at undgå det, men måske er hans gnaveben i virkeligheden nøglen til succes, når det kommer til at holde ham hjemme. Sådan et i haven og han rokker sig ikke ud af stedet.

Der er nok af projekter at vælge mellem, men i første omgang skal jeg vist bare huske, at der er ferie lige om hjørnet og det derfor bliver mor, som får ansvaret for at holde strejferen hjemme på matriklen. Jeg holder nemlig fri!

Du vil sikkert også kunne lide