Indre by

Frem og tilbage er nogen gange lige langt og andre gange meget længere. For øjeblikket er den indre by et virvar af omkørsler, vejarbejder, huller og gravemaskiner, men helt inde i den gamle kerne hersker stilheden.

Regnen kommer styrtende med mellemrum, men paraplyen får lov til at blive i bilen, for jeg kan lide at blive våd. Jeg kan også lide, når tiden er til at slentre. Jeg havde god tid inden den forrige opgave, så det blev til en lille omvej, blot for at nyde Hjelmerstalds roser og udsigten til Vor Frue Kirke. Der er smukt derinde.

I et gammelt hus på Algade skulle jeg ind for at tolke og det er ikke første gang. Ligesom de forgående gange slår det mig også denne gang, at valget af farve til gelænder og samtlige hoveddøre i opgangen er lidt spøjs. Resten af huset er gennemført elegant og renoveret i henhold til bygningens alder, men der må findes farveglade mennesker, som ind imellem svinger malerpenslen.

Jeg elsker den blå farve og den gør mig glad.

Nu mangler jeg kun den sidste opgave i dag/aften, men inden er der tid til en pause, hvor jeg kan pleje kvalmen og mavepinen, som har fulgt mig siden i går aftes. Det er ikke blevet værre, men heller ikke bedre. Måske om lidt… for syg gider jeg dælme ikke være, når ferien står og blinker allerede inden frokosttid i morgen.