Ja, det er frygteligt sent, men lige om et øjeblik…
Jeg vil have mig en tår aftenkaffe. Jeg vil sidde stille og nyde, at der i morgen venter en fridag, som skal anvendes til lidt arbejde og endnu flere fornøjelser.
Jeg vil dvæle ved tanken om fridagen, som skal gøre det ud for den sidste af slagsen i et stykke tid. Den afløses jo nemlig af ferien, som venter lige henne om hjørnet. Det bliver godt, for jeg trænger til at komme væk for en tid.
Vi har fundet hjælper, som kan tage med på ferie. Det er dejligt, for det er en person, som vi kender rigtigt godt og ved kan indgå i familien på lige fod med alle os andre. Denne gang er der heldigvis erfaring at bygge på.
Jeg skal have planlagt kollegernes ankomst på fredag. Siden skal jeg have fundet vores pas. Det er altid med sommerfugle i maven, jeg begynder at lede efter dem. Jeg lægger dem samme sted hver gang, men de har en forunderlig evne til alligevel, at forsvinde. Ingen i familien ved desværre det mindste om, hvordan det sker, så jeg må formode, at der findes nogle gamle gårdnisser, som er utilfredse med forplejningen og derfor driller. Anden forklaring er der jo ikke…
Jeg vil bruge tiden på at pakke medicin. Ren meditation, for det fordrer ikke tankevirksomhed, men bare evnen til at tælle og det går vist lige an. Små pakker med tabletter, inddelt i uger og dage, så det er nemt at huske, når feriestemningen løber af med os. Jeg vil tjekke beholdningen af solcreme, dykkerbriller og antihestaminer. Jeg vil langsomt komme i feriestemning.
Forventningens glæde er nu den største… men jeg kom vist fra den kaffe.
17 kommentarer
Liselotte
21. juni 2006 at 13:07Selv tak Hanne :-)
Nej, der er formentlig ikke samme ventetid på alting i kommunen ;-)
Vi skal passe på Oline og tak for dine smukke ord, som jeg videreformidler, når hun kommer fra skole. De vil passe hende vældig godt :-)
Hanne
21. juni 2006 at 11:02Tak for svaret.
Det er uhyggeligt, at forhandleren kan komme afsted med sådan noget sjusk!
Hvis det havde været en af kommunes topfolks computere til 60.000,-, tror I også, de skulle eksperimentere sig frem til den bedste løsning, (til de fik en ny?) Jeg tvivler!
Oprørende!
Jeg ved ikke, hvad jeg selv ville gøre, men det er absolut ikke venligt!
M.h.t forvirringen omkring jeres snarlige Frankrigstur, blev jeg så glad på jeres vegne, da du skrev, at I skulle alene afsted i år.
For jeg ved, hvor belastende det er at have en fremmed med på noget der skulle kaldes ferie.
Hvor er det skønt for jer og specielt Alexander, at det er en I kender godt.
En helt anden ting…Hvor Oline dog blliver smukkere og smukkere som tiden går! Jeg så lige det sidste billede af hende på Flickr, og jeg tænkte :
…Bella donna! Hende skal I til at passe på!!!
Liselotte
21. juni 2006 at 09:55Ja, du har ret Yrsa – det var en person, som selv henvendte sig, fordi han vidste, at vi skulle afsted og havde brug for en hjælper, så det er skønt :-)
Omkring kaffen, så husker jeg det også, så mon ikke det lykkes denne gang :-)
Yrsa
21. juni 2006 at 09:46Hvor er det DEJLIGT at I har funet en hjælper som ovenikøbet selv har henvendt sig (sådan læser jeg din kommentar).
Vi har en gang prøvet at have hjælper med på ferie og det var også en af vores egne venner som vi vidste vi kunne have en god ferie med UDEN at han ville virke som en “belastning” for ferie er nu engang ferie og for os betyder det familien i først række. Det er ikke nemt at skulle have en hjælper med som man ikke “klikker” sammen med – det kan være en temmelig stor belastning og det skal det jo ikke være i ens ferie.
Jeg troede kun det var i vores skuffer at passene på mystisk vis forsvandt ! Men jeg har mistænkt yngste for at få et godt grin over hendes forældres på billederne :-)
ÅH hvor er der længe til at vi skal på ferie – men jeg er kun lidt misundelig for forventningens glæde er nu dejlig :-)
Håber I får en helt og aldeles forrygende ferie i det sydfranske.
Har stadig kaffen på Svinkløv i baghovedet (uge 31) !
Liselotte
21. juni 2006 at 08:44Jeg fandt din kommentar Hanne – den må være “druknet” i mængden og den slags sker jo, men jeg har nu svaret dig.
Liselotte
21. juni 2006 at 08:40Fr Møller – jeg overså lige din bemærkning omkring risikoen for, at tilskudsmuligherne bliver sparet væk, hvis vi ikke gør brug af dem. Sådan fungerer det sociale system ikke.
Det er én gang fastslået, via Lov om Social Service, at man er berettiget til hjælper på kortvarige ferieophold i udlandet og det er alene på den baggrund, at vi valgte at anke Aalborg Kommunes afgørelse sidste år. Aalborg Kommune fulgte ikke loven, hvorfor vi også efterfølgende “vandt” sagen. Der er ræson i det meste og naturligvis også i det her.
Der er altså ikke fare for, at vores valg på nogen måde kunne påvirke fremtidige familiers muligheder for at få hjælper med på ferie.
Liselotte
21. juni 2006 at 08:04Jeg kan sagtens forstå, at I er forvirrede.
Det handler helt banalt om, at vi ikke kunne finde en hjælper, som ville kunne indgå i familien på de vilkår, som kommunen og vi kan tilbyde.
Det er ikke nogen let opgave, at finde hjælpere, som har lyst til at tage med, da lønnen er temmelig dårlig, arbejdstiderne kedelige i forhold til egentid og lønnen derfor slet ikke modsvarer de arbejdsvilkår man tilbydes. Jeg forstår godt, at mange ikke orker/ønsker at bruge en del af deres sommer på opgaver, som den vi havde i udbud.
Når man er med, som hjælper, er man tvunget til at omgås en “fremmed” familie i omtrent 24 timer i døgnet og det kræver sin mand/kvinde.
Når det er sagt, så gælder de samme vilkår for os, men med omvendt fortegn. Vi har en ekstra person med på ferie, som helst skal kunne indgå i vores familie med en selvfølgelighed, som gør det til en god oplevelse og ikke en belastning, at have hjælper med.
Det er normalt for familier som vores, at vi selv finder den person, som skal med som hjælper, netop fordi det er svært at finde nogle, som har lyst til at indgå i sådan et samarbejde. Det er en fin løsning for de fleste, fordi de så får mulighed for selv at “håndplukke” hjælperen, som oftes ender med at være en af familien “kendt” person, som i forvejen har erfaringer med de liv vi lever.
Vi kunne ingen hjælper finde i år, havde temmelig dårlige erfaringer med sidste års hjælper og opgav derfor hurtigt og nåede i stedet frem til, at ville blive skønt at komme afsted uden hensynet til en “udenforstående”. Så måtte vi klare os, så godt vi kunne.
Nu er vi så blevet overrasket med et tilbud om hjælp med på ferie og det af en person, som Alexander i forvejen kender rigtigt godt. Det samme gør vi og så slog vi til, for det er den slags chancer, som ellers aldrig kommer forbi. Vi er meget glade for tilbudet, fordi det med sikkerhed giver lige præcis den aflastning, som vi har brug for.
Jeg håber det eliminerede jeres undren, men ellers er I altid velkomne til at spørge igen.
Hanne – med hensyn til kørestolen, så undrer det mig, hvis jeg ikke har svaret. Måske er det en kommentar, som er druknet i en masse andre, men du må meget gerne spørge igen og så vil jeg naturligvis lige gå tilbage og tjekke om jeg skulle have overset noget.
Hanne
21. juni 2006 at 04:55Ja, det kommer jo heller ikke mig ved, og dog, (jeg betaler jo også skat.)
Men for et par dage siden omtalte du (igen) Alexanders kørestol og jeg svarede på indlægget. (Du svarede ikke igen.)
Jeg er gået tilbage i din blog, og kan ikke finde tidligere indlæg om den nye stol, for at blive lidt klogere.
Det er da dejligt, at I har fundet en hjælper, men jeg er også lidt forvirret, iflg. tidligere indlæg.
Godmorgen og god fridag.
Fr. Møller
21. juni 2006 at 04:20Nu kan jeg ikke følge med længere… Skrev du ikke for en del indlæg siden, at nok var I glade for at have fået medhold i, at I har mulighed for at få økonomisk hjælp til at få en hjælper med til Alexander; men at anken var en principsag, og i år ville I bare være jer selv?
Ikke fordi det som sådan rager mig – men er det “bare” en privat ven, der tager med jer – eller gør I alligevel brug af de kommunale tilskudsmuligheder, så de ikke risikerer at blive sparet væk til skade for andre med tilsvarende livsvilkår?
Liselotte
21. juni 2006 at 00:30Tak Tina… både for ønsket for fridagen og tipset til passene ;-)
Tina
21. juni 2006 at 00:21Der er ikke noget som en kop mokka.
Det med at passene forsvinder, der har min søn forklaringen, …………………….
det er lånerne, og hvis man rigtig pænt spørg højt og tydeligt kan det være at de aflevere tingene de har lånt tilbage ellers må man bare undvære eller købe noget nyt, ikke dette tilfælde bestille nogle nye pas. Men håber da ikke det går så vidt. God fridag
Liselotte
21. juni 2006 at 00:09Uhm ja, den er god, den chokolade :-)
Nu er det snart sengetid, så resten gemmes til en anden god gang…
Karin
20. juni 2006 at 23:53Jeg ville ellers godt nok ikke skælde ud hvis jeg kunne få et hjørne af den plade chokolade… den er go’!!!
Nå ja, jeg skal ikke klage… der var bærkage tilovers fra igår… det er der ikke mere :-)
Liselotte
20. juni 2006 at 23:51Jeg kunne aldrig drømme om at skælde ud :-)
Ja, noget skal man vel brokke sig over, så hvorfor ikke at det er den sidste fridag inden ferien ;-)
Donald
20. juni 2006 at 23:48Det er godt nok surt at det er den sidste fridag før ferien – uhadada;-)
Aja jo, jeg kender godt det med passene, som rejser rundt i huset, jeg har heller aldrig forstået hvordan. (Nå jo, rejse-pas, lad være med at skælde ud over platte ordspil:)
Liselotte
20. juni 2006 at 23:31Tak Ella – det skal nok få tankerne til at flyde let, det medicinpakning. Det er monotont arbejde, som kun fodrer at kunne tælle til fire, så jeg tror det går ;-)
Ella
20. juni 2006 at 23:29Forunderligt som pas har det med at vandre rundt i skabene, de må gøre det om natten, for jeg har heller aldrig set det ske ;-)
Jeg hader at pakke medicin, lige indtil jeg kommer igang, så går det jo egentlig meget godt :-)
God arbejdslyst og/eller kaffetrøst Liselotte :-)