15

En lang dag

Vejret skifter hurtigere end jeg kan nå at registrere, så jeg er mere end én gang blevet fanget i en skylle udenfor. Så er det godt med et halvtag at finde læ under.

Der er ikke meget at foretage sig derude, når det hele er vådt, men der dufter skønt og lupinerne trængte til lidt kærlighed, så nu er der snart gjort plads til blomstring nummer to, som godt må vente, til jeg er hjemme igen fra ferie.

Bonderoser

Indenfor står bonderoserne og lyser på spisebordet og mens Kenneth og Alexander eksperimenterer videre med kørestolen, sniger jeg mig ind i et solrigt hjørne – overvejer kort om det igen er udetid, men beslutter, at køreturen efter Oline i den anden ende af byen kræver en pause.

Så er det godt at have en stak magasiner og en kop kaffe, så det tager mig ikke lang tid, at finde det hele frem.

Magasinerne

Nu er jeg så endt så ugidelig, at det ender med købemad, for jeg orker ikke gryder og pander. Kenneth er sendt i byen, for at proviantere og herhjemme venter vi så i stilhed, for det passer os nu bedst for en stund. Det har været en lang dag.

Du vil sikkert også kunne lide