Stiklingerne har etableret sig og er mere end tilfredse, for nu vælter blomsterknopper frem og planterne er ved at have godt fat i mulden. Jeg smed dem i egen potte den 27. maj, så det har taget gode 3 uger, at nå til knopperne, men her fra går det så også stærkt.
Jeg lavede 3 stiklinger og nu ærgrer jeg mig naturligvis over, at jeg ikke lavede flere, men sådan kan man altid være bagklog.
Måske får også vi endnu en Ingrid. Jeg tror det er sikkert, at en pige i den familie vil komme til at hedde Ingrid, men måske vi på et tidspunkt får chancen for at se om det passer :-)
Ved Gud Mie… du har ret – det var da vejret. Tænk bare på de stakkels træer, som står helt alene ude på pløjemarkerne – de bøjer sig også for vejr og vind, så det har garanteret været det der skete for Ingrid også… nå nej…
Ingrid var vel i grunden temmelig vejrbestandig i talte år, men i hvert fald ikke en evighedsblomst… tror jeg nok…
Hæ!! Og der er åbenbart generationer inden for pelargonier – således købte jeg forleden en Kronprinsesse Mary til at pryde mine bedsteforældres grav – hun skulle være meget mere vejrbestandig end Ingrid, sagde blomsterdamen.
Hmm, tænker, at det da har sin logik – så ung og stærk og smuk, som Mary er, hvorimod Ingrid…. ja, vi ved jo, hvordan det gik med Ingrid. Det var nok vejret, der slog hende ud!
Hende Dronningen er en must-have sommerblomst for mig.
I slutningen af forrige uge prøvede jeg at brække 2 grene af en af min store eksemplare, og proppede dem ned i en potte i drivhuset, de har allerede fine rødder nu, det er vildt!
Næste år må jeg lave en hel masse, så jeg ikke behøver at købe så mange ;-))
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
8 kommentarer
Liselotte
20. juni 2006 at 23:08Ja, du har da ret Nadia ;-)
Måske får også vi endnu en Ingrid. Jeg tror det er sikkert, at en pige i den familie vil komme til at hedde Ingrid, men måske vi på et tidspunkt får chancen for at se om det passer :-)
Nadia
20. juni 2006 at 23:05Hun går da igen i Norge? Og bliver drotting deroppe. Men hvem ved, måske en dag føder HKH Kronprinsesse Mary en ny Ingrid.
Liselotte
20. juni 2006 at 19:21Ved Gud Mie… du har ret – det var da vejret. Tænk bare på de stakkels træer, som står helt alene ude på pløjemarkerne – de bøjer sig også for vejr og vind, så det har garanteret været det der skete for Ingrid også… nå nej…
Ingrid var vel i grunden temmelig vejrbestandig i talte år, men i hvert fald ikke en evighedsblomst… tror jeg nok…
Har nogen hørt, at hun går igen?
Liselotte
20. juni 2006 at 19:19Ja, stort set Puk… en god sidegren med et par blade på, men du kan læse hvordan jeg gør i kommentarerne på det link jeg har i teksten :-)
Mie
20. juni 2006 at 19:14Hæ!! Og der er åbenbart generationer inden for pelargonier – således købte jeg forleden en Kronprinsesse Mary til at pryde mine bedsteforældres grav – hun skulle være meget mere vejrbestandig end Ingrid, sagde blomsterdamen.
Hmm, tænker, at det da har sin logik – så ung og stærk og smuk, som Mary er, hvorimod Ingrid…. ja, vi ved jo, hvordan det gik med Ingrid. Det var nok vejret, der slog hende ud!
;-)
Puk
20. juni 2006 at 19:09Tager I bare en af sidegrenene og stikker den i en potte med muld?
Liselotte
20. juni 2006 at 19:07Netop… det er enormt nemt Anne og med drivhus tager det ingen tid :-)
Anne Stange
20. juni 2006 at 19:05Hende Dronningen er en must-have sommerblomst for mig.
I slutningen af forrige uge prøvede jeg at brække 2 grene af en af min store eksemplare, og proppede dem ned i en potte i drivhuset, de har allerede fine rødder nu, det er vildt!
Næste år må jeg lave en hel masse, så jeg ikke behøver at købe så mange ;-))