En del af min barndoms sommerferier er holdt i Løkken. Vejret har mange gange været præcis, som det er i dag deroppe. Havgusen trækker ind over byen i store, tunge banker, som indhyller hver en krog i tusmørkestemning og mennesket skutter sig lidt, mens det finder tæpper frem og sætter sig stille i en krog af haven med kaffen indenfor rækkevidde.
Man kan ikke regne med sol i Løkken. Man kan til gengæld regne med havgusen.
I gaderne er der stille, for der er kun stille sysler, som går i spænd med havgus. Forretningerne har åbent og der er mennesker i gadebilledet, men der bliver stille på en helt speciel måde, når gusen kommer i rigelige mængder. Den dæmper lyde, men også mennesker.
Metodistkirken ligger stille hen, for det er først i morgen, at der er gudstjeneste og kaffebord. I gaderne er der næsten intet liv. Stranden er stille og der er endnu ikke tyskere, som synes det er fantastisk at bade i gusen, så overalt hersker en næsten uvirkelig stilhed, men i morgen vågner byen påny, når havgusen er trukket væk.
Jeg er der ikke i morgen. Jeg fik bare i dag deroppe, men sikke en dag.
5 kommentarer
Liselotte
11. juni 2006 at 10:42Havgus har sit eget liv… så det bestemmer vist helt selv om det vil være eller ikke være ;-)
Lene
11. juni 2006 at 10:15Sidder her og er godt forkølet, fordi vi stod og snakkede med naboerne midt i havguset i en tynd sommerkjole. Nå mon ikke varmen herhjemme på landet kan få bugt med det.
God søndag.
Liselotte
10. juni 2006 at 21:40Tak Madame :-)
Ella – jeg har skam også badet i havgus, regnvejr og andet godt, for sådan er det jo netop at holde sommer i Løkken. Jeg elsker det hele :-)
Madame
10. juni 2006 at 21:30Sikke en dejlig, stemningsfuld tekst. Tak for den!
Og smukke billeder!
Ella
10. juni 2006 at 21:05Havgus er noget underligt noget – vi badede engang i det vildeste havgus, for nu var vi jo kørt derop ;-)
Jeg kan altså bedst lide Løkken i solskin og 25 graders varme – selv om der altid er dejligt deroppe :-)