5

Havgus og stilhed

En del af min barndoms sommerferier er holdt i Løkken. Vejret har mange gange været præcis, som det er i dag deroppe. Havgusen trækker ind over byen i store, tunge banker, som indhyller hver en krog i tusmørkestemning og mennesket skutter sig lidt, mens det finder tæpper frem og sætter sig stille i en krog af haven med kaffen indenfor rækkevidde.

Man kan ikke regne med sol i Løkken. Man kan til gengæld regne med havgusen.

Barndommens land

I gaderne er der stille, for der er kun stille sysler, som går i spænd med havgus. Forretningerne har åbent og der er mennesker i gadebilledet, men der bliver stille på en helt speciel måde, når gusen kommer i rigelige mængder. Den dæmper lyde, men også mennesker.

Løkken i havgus

Metodistkirken ligger stille hen, for det er først i morgen, at der er gudstjeneste og kaffebord. I gaderne er der næsten intet liv. Stranden er stille og der er endnu ikke tyskere, som synes det er fantastisk at bade i gusen, så overalt hersker en næsten uvirkelig stilhed, men i morgen vågner byen påny, når havgusen er trukket væk.

Jeg er der ikke i morgen. Jeg fik bare i dag deroppe, men sikke en dag.

Du vil sikkert også kunne lide