Efter indtagelse af 40 pandekager – ja, jeg lyver ikke – var ungerne klar til at indtage haven. Der er blevet kørt på traktor, for den slags skal til, når man har muligheden. Græsplænen har lagt ryg til utallige forsøg på at komme over de 15 km/timen, men det er endnu ikke lykkedes nogle af dem.
Der blev kørt indtil frokost, hvor vi fik endnu flere mennesker på matriklen. Hanne og Preben er i gang med at sælge huset og det betyder, at man ind imellem må forlade eget hjem, men så er det godt at have et i reserve.
Vi er i gang med at lave hegn. Det var for fristende for Preben, sådan at se et par kønsfæller med powertools, så mens Hanne kørte hjem for at redde stumperne efter yngstes vandgang beholdt vi ham og Emma her i haven.
Vi har haft bål, spist marsmellows, til alle var dårlige, drukket saftevand, fundet insekter og spillet vikingespil. Nu er jeg træt af at lege og tager mig en velfortjent pause.
Om et øjeblik returnerer Hanne og yngste og så er det tid for en feminin drink på terrassen, inden vi fyrer op i grillen og gør klar til en omgang fælles aftensmad. Vi skal hygge os, skal vi…
14 kommentarer
Pedrsn
5. juni 2006 at 14:06Ja det er nemlig meget hyggeligt ;)
Liselotte
5. juni 2006 at 13:45Åh, sikke et spørgsmål, men jeg gætter på, at målene er ca. Ø 70 cm og så er det vel omtrent 40 cm højt. Et pænt stort kar. Vi har to. Det ene med blomster og det andet her med vand i – ret hyggeligt :-)
Pedrsn
5. juni 2006 at 12:38Aii altså.. ser nu osse lige at I har et trækar på terassen.. Det har jeg også haft tanker omkring, men hvor stort er det kar I har? Hmm.. ;)
Louise
5. juni 2006 at 12:33uhmmm :) Takker for oplysningen…
Liselotte
5. juni 2006 at 11:48Maltesen har tidligere (i kommentarsporet) givet en opskrift på morgenmadspandekager. Det er den jeg har anvendt – med lidt vanille tilsat – og de blev utroligt gode. Jeg måtte komme lidt mere mælk i end angivet, men de smagte dejligt og blev meget “amerikanske”. De kan anbefales :-)
Du finder opskriften i dette kommentarspor!
Louise
5. juni 2006 at 11:13De dersens pandekager – har du ikke lyst til at videregive opskriften på dem? De ser altså go’e ud, og jeg kan godt forstå, at de fik mange ben at gå på :)
Liselotte
5. juni 2006 at 08:35Det var en rigtigt dejlig dag, med masser af sjov og mange børn, trætte voksne, god mad og masser af snak. Dejligt :-)
Charlotte
5. juni 2006 at 07:50Til Tina
Hvis du nu ikke synes du vil investere i designeragtige dyre bålpladser i støbejern kan du tage i byggemarkedet, i 10-4 har de nogle modeller fra 199 kr og opefter, nogle står andre hænger i kæde men brugbare og billige.
Gitte
5. juni 2006 at 07:35Tina…. måske kan du bruge det, de har her?
http://www.moods.dk/
Steen Brølling
4. juni 2006 at 23:59Man. This sounds like summer…
Tina
4. juni 2006 at 23:55Hej Lone
Har du et link hvor man kan se et sådan? eller kan du fortælle mig hvor du har købt det ? det lyder nemlig super.
Lone
4. juni 2006 at 23:11Hej Tina
Vi har osse kun en lillebitte have, men jeg har købt sådan et bålsted i støbejern – det fungerer udmærket til både pølser på pind, snobrød og marshmellows.
Tina
4. juni 2006 at 20:24Ja det lyder bare så hyggelligt. Da jeg læste det for min den ældste var han klar til en visit :) men det forsvandt da han fandt ud af at eftermiddagskaffene skulle indtages hos mormor, det kunne I alligevel ikke hamle op med:) Men når jeg får størrede have vil jeg også have bålplads
Ella
4. juni 2006 at 20:17En sommersøndag som børnene aldrig glemmer er jeg sikker på – så hyggeligt I har det Liselotte :-)