En stille aftenvandring blev det til, selvom vejret er bidende koldt. Det blæser fra vest og med blæsten er skyerne kommet i ugennemsigtige formationer hele dagen. Jeg håber på bedre vejr i morgen, når de netop ankomne drenge, skal udfordre Oline i basket.
Mine clematis har valgt, at de i bar befippelse over den manglende sol, ikke orker at springe ud førend det er blevet sommer. De står og duver i vinden, mens blomsterknopper venter på solskin, men så sker der også noget. Jeg er helt sikker.
Jeg elsker min hasselurt, som ligner et åkande-hav, når de står helt tæt i smukke formationer langs væggen nede bag skuret. Bladene er blanke og det er ikke min fortjeneste, for de får ind imellem både spark og kosteskidt, men de er heldigvis ligeglade.
Nederst i haven står den ene af trækvognene. Oline har glemt den tidligere i dag, da hun brugte den som aflastning. Hun var i gang med at tømme skuret, som vist skal gøre det ud for en semi-hemmelig hule, når ungerne i morgen indtager matriklen.
Måske blev hun ikke færdig, men sandsynligvis har hun bare forladt den. Jeg orker ikke at spørge. Den får lov til at stå til i morgen.
Nu er det tid til sen aftensmad. Vi bliver mange om bordet.
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.