Oline ringer hjem for at advisere om, at hun har bedsteveninden med hjem. I samme åndedrag spørger jeg, om jeg lige skal tjekke, at værelset er i orden til gæster, men Oline mener bestemt, at det er i fineste orden, så ingen grund til alarm.
Sådan er virkeligheden naturligvis ikke. Jeg fandt vasketøj nok til en maskine, to våde håndklæder, en uredt seng og et bord, som flød med diverse papirer.
Niveauet for oprydningstruet værelse er vi altså ikke enige om, men til gengæld er vi enige om, at hun har familiens bedste udsigt.
Tja, jeg kan kun sige at drenge har det på samme måde. Jeg har to drenge og den ældste bliver 11 om ca. 3 mdr., meget vigtigt. ;o)
Men hans værelse ser også altid ud som om der er udbrudt krig.
Det er dog lidt morsomt, når man kan høre ham bande, fordi han er faldet over noget inde på sit eget værelse, og så kommentaren; Ja, jeg må vist snart få ryddet op!!!!!
Du har fat i noget meget essentielt der, Lone. Faktisk tog det kun et øjeblik, at gøre værelset præsentabelt, for ja… det gjorde mor jo lige, nu hun alligevel var derinde ;-)
Ok, det gør mig mere rolig. Sådan ser Cathrines værelse også ud. Ting over alt, det er rent forhindringsløb når vi skal ind og sige godnat til hende.
Jeg slår koldt vand i blodet og lader hende have det sådan – mine forældre fortæller også at mit værelse var lige sådan, de bad bare om en sti hen til sengen hvis jeg ville have at de skulle komme ind og sige godnat :-)
Tja – sjovt nok var ældstes værelse, da hun var 11 år, altid i pinlig orden. Alt havde sin plads og ikke en ting lå forkert. Nu går hun i 1. g – og jeg tror at det meste af hendes garderobe ligger på gulvet, sammen med alt muligt andet. Den 12 åriges værelse har altid levet op til den beskrivelse du lige har leveret af Olines + slikpapir her og der og alle vegne.
Jamen sådan er det jo bare…….Jeg har en tiltro til, at der en dag er hul igennem også på den front………og indtil videre må jeg/man jo bare acceptere, at det er deres område….med et Næsten Mor forbudt skildt hængende – sådan åndelig talt.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
16 kommentarer
Anne Lindholt Ottosen
1. juni 2006 at 12:38Sådan har jeg det også, Liselotte – jeg bliver vist aldrig voksen på det punkt…
Liselotte
1. juni 2006 at 10:22Det er skam det samme her. Hun nyder, når værelset er ordentligt, men magter endnu ikke at holde fast i det, når det en gang er gjort :-)
Tina
1. juni 2006 at 10:15;o) Nej der skal trusler på bordet……
Det mest fjollede er, at han elsker når der så er ryddet op.
Liselotte
1. juni 2006 at 09:26Men gør han det så? Garanteret ikke ;-)
Tina
1. juni 2006 at 09:22Tja, jeg kan kun sige at drenge har det på samme måde. Jeg har to drenge og den ældste bliver 11 om ca. 3 mdr., meget vigtigt. ;o)
Men hans værelse ser også altid ud som om der er udbrudt krig.
Det er dog lidt morsomt, når man kan høre ham bande, fordi han er faldet over noget inde på sit eget værelse, og så kommentaren; Ja, jeg må vist snart få ryddet op!!!!!
Lone
1. juni 2006 at 07:46Kære Liselotte – selvfølgelig gjorde mor da det. Det ligger i de mødrene gener tror jeg.
Liselotte
31. maj 2006 at 22:57Du har fat i noget meget essentielt der, Lone. Faktisk tog det kun et øjeblik, at gøre værelset præsentabelt, for ja… det gjorde mor jo lige, nu hun alligevel var derinde ;-)
Lone
31. maj 2006 at 22:55Orv – jeg kom lige i tanke om, at man skal huske at se på de positive ting – godt at værelset ikke længere indeholder 78 barbiedukker med tilbehør!
Liselotte
31. maj 2006 at 20:46Gjorde du det? Det har ingen sikkert set :-(
Hvad ville du spørge om?
Charlotte
31. maj 2006 at 20:45Liselotte, dem du lavede den anden dag, jeg skrev jo et spørgsmål i kommentarboksen, men ingen svarer :)
Liselotte
31. maj 2006 at 20:38Charlotte – jeg tror, at jeg er hægtet lidt af her. Hvilke tomater snakker du om?
Susan
31. maj 2006 at 20:04Ok, det gør mig mere rolig. Sådan ser Cathrines værelse også ud. Ting over alt, det er rent forhindringsløb når vi skal ind og sige godnat til hende.
Jeg slår koldt vand i blodet og lader hende have det sådan – mine forældre fortæller også at mit værelse var lige sådan, de bad bare om en sti hen til sengen hvis jeg ville have at de skulle komme ind og sige godnat :-)
Charlotte
31. maj 2006 at 19:47ja så var det lige de tomater( har lige sat nye over igen )
Lone
31. maj 2006 at 16:08Tja – sjovt nok var ældstes værelse, da hun var 11 år, altid i pinlig orden. Alt havde sin plads og ikke en ting lå forkert. Nu går hun i 1. g – og jeg tror at det meste af hendes garderobe ligger på gulvet, sammen med alt muligt andet. Den 12 åriges værelse har altid levet op til den beskrivelse du lige har leveret af Olines + slikpapir her og der og alle vegne.
Liselotte
31. maj 2006 at 15:22Ja, sådan er det bare :-)
susling
31. maj 2006 at 15:09Jamen sådan er det jo bare…….Jeg har en tiltro til, at der en dag er hul igennem også på den front………og indtil videre må jeg/man jo bare acceptere, at det er deres område….med et Næsten Mor forbudt skildt hængende – sådan åndelig talt.