2

Nyt til samlingen

Posten har lige været her. Han havde en pakke med til mig fra Amazon. Bøger, som jeg havde bestilt for meget længe siden, men som har været i restordre.

Gode til en kop kaffe

Det er nogle herlige bøger. Fyldt med smukke billeder og inspiration i den stil jeg elsker. Tag ikke fejl, for jeg bor ikke specielt pussenusset. Jeg har både mand og børn, som allesammen skal trives i hjemmet, men derfor kan man godt elske lyseblåt og være vild med containerfund. Man skal bare begrænse det og ellers drømme i stedet for.

Det kan jeg så rigeligt gøre med purestyle og comfortable country, som er 2 små bøger, spækket med gode ideéer og smukke farver og så kan det, ind imellem, lykkes mig at snige et vattæppe eller to indenfor på matriklen uden nogen skriger.

Med i pakken var også Crochet Scarves og Ponchos, Wraps, Capes & Shrugs, som helt sikkert vil give masser af timer i sofaen med hæklenålen indenfor rækkevidde, hvis ellers jeg kan være der for drengenes legetøj, som snart igen inkluderer 2 meter høje højtalere. Der skal være plads til det hele.

Du vil sikkert også kunne lide