Nogle gange overgår virkeligheden næsten fantasien hvad angår farveeksplosioner og der findes ikke noget mere rødt end en Dahlia, som står strunk og helt udsprunget.
Jeg kunne naturligvis ikke vente på, at de 22 nyplantede dahliaer stak hovederne ovenud af jorden, så der blev indkøbt ét stykke Dahlia i potte, som så må stå for skud indtil de andre gider deltage.
Jeg har taget et par blomster ind.
Disse får lov til at blive på planten, men kun indtil de næste er klar til at springe ud, for det forunderlige med denne her er jo, at jo flere blomster jeg klipper – jo flere får jeg.
Det er lige en blomst for mig, så jeg har tænkt mig at slæbe til huse, så resten af familien får nok af alt det røde, men jeg har heller ikke tænkt mig at stoppe et øjeblik før.
Overdådig og overvældende. Det er den!
6 kommentarer
Liselotte
28. maj 2006 at 21:59Nej… du får et hav af gule dahliaer. Bare vent og se :-)
Gitte
28. maj 2006 at 21:41Ja, ja Liselotte – men det skal såmmen nok vise sig at knoldene er druknet i regnvejrs-foråret – og derefter haft det for koldt – og dermed aldrig kommer til at lyse skriggult op i min dejlige have…
Jeg ender nok bare med – når den tid kommer – at købe nogen store lækre buketter på Torvet, som jeg plejer!!
Liselotte
28. maj 2006 at 20:53Pedrs og Esther – dahlia er fuldfed blomst, når de er bedst ;-)
Gitte – de er ikke svære at holde, men de tåler ikke frosten eller for fugtige omgivelser, når de overvintrer indendøre og fordi du ikke har lært det, må du tage til takke med de gule ;-)
Gitte
28. maj 2006 at 20:40Hader/elsker dalia…. fortalte jeg at alle dem, jeg TROEDE var hengemte og velbevarede fra sidste år i virkeligheden var pil-rådne!!!?
Jeg HAVDE gravet huller til dem, inden råddenskaben gik op for mig, og jeg blev så hysterisk, at jeg kørte i søndags-åbnent Alta og købte for 100 kroner GULE dahlia…… er ikke spec. vild efter gult, men det var eneste farve tilbage – resten var udsolgt….
Måske er dahlia-kunsten for svær for mig? Men smukke er de!
Esther
28. maj 2006 at 20:18Opdagede i dag, at mine nyindkøbte dahlia endelig er begyndt at spire :)
De er dog slet ikke røde, men skulle være cremefarvede eller noget i den stil. Glæder mig under alle omstændigheder til at se resultatet :) Det er en pragtfuld blomst.
Pedrsn
28. maj 2006 at 18:27De er bare SÅ fantastiske!!
Jeg har præcis sammen georgine i bedet, bortset fra – at det er en meget meget mørkere rød farve..
Så yndigt og så delikat.. Og så rart at have i vente.. ;)