Aftenvandring

Haven ved aftentide er en oase, når man trænger til en pause fra høj musik og teenagere, der griner maven i stykker over deres egen opfindsomhed, så jeg sneg mig udenfor, mens jeg tænkte på væksthuset og de mange timer jeg altid kunne få til at gå dernede. Som kompensation for det manglende væksthus, besluttede jeg mig for, at se om der var sket nyt i haven.

Ribsene hænger allerede på buskene og varsler snarlig ribssaft, gelé og syrlige rysteribs til det grillede kød. De er ikke store, men de er der og de skal snart få sul på kroppen og så kæmper fuglene og jeg en indædt kamp om at komme først. Jeg vinder sjældent.

Mælkebøtterne smider frø og jeg lader dem gøre det, for nok er de ind imellem en stor mundfuld, men de er nu også smukke, når de står med deres gule blomster, så der er garanti for nogle stykker mere nu.

Jeg har blå blomst i haven nu. Den lyser selvglad i staudebedet og det er vel berettiget, for den er det første der viser sig dernede. Sammen med nogle sent blomstrende æbletræer, står den og smiler i den nedadgående sol, mens jeg længes efter temperaturer, som gør det til en nydelse igen at gå derude.

Pausen fik jeg og tålmodigheden finder jeg, når jeg venter på kæmpevalmuerne, som stadig ikke gør anstalter til at ville blomstre. Snart, må det være…