Vi har fundet fidusen. Det har vi så brugt det meste af 24 år på, men til gengæld er den effektiv.
Jeg måler. Jeg har bestemmeretten over tommestokken herhjemme. Jeg sætter krydser, små blyanststreger og dirigerer. Kenneth sliber, saver, borer og hænger på plads. Vi har erkendt, at jeg ofte er temmelig inkompetent, når det kommer til powertools og Kenneth til gengæld har et alternativt øjemål, men nu kører det for os.
Kenneth saver efter mine anvisninger, griber sit elskede værktøj og sliber og polerer efter bedste evne, mens jeg til gengæld går i gang med at tømme Olines værelse sammen med mor og barnet selv. Vi sorterer og smider ud til larmen fra rystepudser og sav, mens vi arbejder os igennem ufattelige mængder Anders And, spil og legetøj.
Nu er vi endelig nået til vejs ende og det samme var Kenneth, så vinduet ind til Oline blev åbnet og så tog vi ellers fat i hver sin ende.
Ind gennem vinduet kom pladen. Den passer som fod i hose og det ser ud til at blive alletiders løsning for Oline, som får masser af plads at boltre sig på ovre under vinduet.
Nu har vi fortjent rabarberkage, så kaffen er brygget og de store skeer fundet frem. Uhm, hvor jeg glæder mig.
10 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Jeg glæder mig…
17. juni 2006 at 10:57[…] Svoger og svigerinde er på vej mod Aalborg. Første stop er IKEA i Århus, men derefter vil de bevæge sig nordpå, hvor vi vil vente med kaffen og måske en rabarberkage, for rabarberne står jo lige udenfor og frister. […]
Liselotte
26. maj 2006 at 11:03Først laver du en god rabarbergrød – opskriften finder du i kommentarerne her – og så lægges den bare lagvis med makroner og til sidst rundhåndet flødelåg og du er kørende. Det smager pragtfuldt :-)
Grith
26. maj 2006 at 10:35Skønt at I efter så mange år har fundet en arbejdsfordeling der virker perfekt:-) Det er da aldrig for sent med nye rutiner:-)
Fint med det nye i værelset, og I fortjener så sandelig rababerkagen:-) Har du en opskrift liggende, for jeg får nemlig noget rabarber hos min mor denne weekend?
Liselotte
25. maj 2006 at 22:07Jo, det er nok en del af det Marina, men vi har jo været snart 25 år om at lære det på det her praktiske område, så godt det ikke er det eneste parameter for den slags ;-)
Marina
25. maj 2006 at 18:38FLOT. Mon ikke det er nøglen til et godt samliv at vide hvad man er god til og så gøre det??
Liselotte
25. maj 2006 at 17:48Øv for pokker Jane, men så må du på den igen ;-)
Jane
25. maj 2006 at 17:38Jeg satte rabarber over at koge i en gryde………gik ind til computeren og glemte alt om rabarberne! Pludselig sagde manden – som kom ind fra haven – “der er noget som vist har kogt længe nok……………….”. Så ingen rabarber til os, men bare en sort gryde………..ØV.
Ella
25. maj 2006 at 17:32Nu græder jeg også snart – altså mit yndlingsmad – hele dagen lang ;-)
Liselotte
25. maj 2006 at 17:28Ja, vel har vi været flittige Ella. Det var heller ikke helt indeholdt i mine planer for i dag, men pludselig stod jeg i værelse til halsen og så var det bare at klø på.
Rabarberkagen smagte som himlen og nu er der sat flæskesteg i ovnen, så der er ikke et øje tørt herhjemme, hvor vi åbenbart dyrker retro-menuer i dag ;-)
Ella
25. maj 2006 at 16:45Det ser rigtig godt ud – jeg skal love for at I har været flittige :-)
Rabarberkage – det er ondt, er det – det ville jeg ikke vide ;-)