Ventetid

En del af mit job er ventetid, så jeg er øvet efterhånden. Jeg har lært, at det er en fordel, at have en bog med i tasken. I dag havde jeg glemt den og der gik endnu 35 minutter, inden der endelig kom skred i sagerne, men det var et venteværelse og som bekendt ligger der nok af fantastiske fortællinger til låns sådan et sted.

Jeg har læst om fantastiske vægttab, hunde, som redder mennesker, sygdomme, som på mirakuløs vis forsvandt, hulepindsvin og så har jeg fået fortællingen om det villakvarter jeg sad og ventede i, for ved siden af mig sad en ældre mand. “Syvogfirs er jeg”, sagde han og så fortalte han mig, at han har boet hele sit liv i netop dette kvarter og han stoppede naturligvis ikke der, for med en interesseret lytter ved siden af, er det skønt at fortabe sig i fortiden. Vi hyggede os begge to.

Han elskede sine halvårlige besøg på sjette sal, som byder på en fin udsigt over mod Aalborgtårnet, som han forøvrigt aldrig havde besøgt. “Sådan en gang pindebrænde! Ikke om de får mig op i det skidt”, proklamerede han og jeg kan kun være enig.

Nogle gange ender ventetid med at være alt andet end kedeligt, så han fik en stor tak for underholdningen, inden han forsvandt ind til sin aftale. Pludselig var det også min tur og sådan går tiden raskt, når man er i godt selskab.