Kulturforeningen i Aalborg har søsat ???Projekt Musikglæde???. Formålet er, at give musikalske oplevelser til multihandicappede børn og unge i Aalborg kommune og fordi foreningen i år har 10 års jubilæum, er den 17. juni afsat til et stort og varieret show, der skal sætte disse multihandicappede børn og unge i fokus.
Det er jo fantastisk med sådan et initiativ og som sædvanlig byder vi den slags velkommen, for der findes kun ganske lidt at deltage i, når man er ung og har behov for så intens en grad af hjælp, som det er tilfældet for Alexander, men så stopper festen også der – bogstaveligt talt, for hvad tænker de dog på…
???Hovednavnet til jubilæumskoncerten bliver: Bjørn Hansen, Bjørn & Okay – Johnny Hansen, Kandis, som er sponseret af Aalborg Kongres og Kultur Center???
Hvad… kunne Sort Sol ikke den dag, eller hvad sker der lige for arrangørerne? Hvor mange børn og teenagere kender du, som er vilde med Bjørn & Okay og Kandis? Jeg kender ingen.
Jeg kender til gengæld en ordentlig flok unge, multihandicappede mennesker, som siden barndommen udelukkende er blevet præsenteret for en meget smal del af den danske musikscene og som derfor aldrig nogensinde har fået muligheden for at udvikle deres egen musiksmag. De kan lide musik og så er Kandis, Bjørn & Okay og Birte Kjær jo bedre end ingenting, men jeg er helt sikker på, at det aldrig ville ende med at være alle disse unge menneskers foretrukne valg, hvis de blev præsenteret for et bredt udvalg af både danske og udenlandske musikkunstnere.
Jeg er træt af at opleve, at der stadig hersker en fordom om, at disse sagesløse børn og unge sikkert foretrækker kunstnere fra Dansktoppens storhedstid og jeg er træt af, at det aldrig bliver anderledes, fordi personalet omkring dem faktisk foretrækker noget ???Easy Listening??? i stedet for drønet fra et par kæmpestore højtalere med U2, Black Eyed Peas eller noget helt tredje.
Jeg bliver vred, når jeg oplever, at Alexander skal lytte til dansk musik, som i bedste fald keder ham halvt til døde og jeg bliver fortvivlet, når jeg oplever, at disse børn og unge aldrig nogensinde præsenteres for et reelt valg.
Alexander er herhjemme altid blevet præsenteret for al slags musik. Han har lige nu foretrukne kunstnere, som gerne måtte køre i døgndrift på anlægget, hvis ikke det lige var fordi hans mor så ville flytte, men han har aldrig nogensinde syntes, at Kandis var fedt. Aldrig nogensinde.
Han gider heller ikke skulle til koncerten og selvfølgelig slipper han, men hvor er det dog fortvivlende, at den gængse opfattelse er, at fordi man er multihandicappet, har man sikkert også en smag, som i bedste fald harmonerer med ens bedsteforældre.
PS – Alexander og hans pædagog deler heldigvis musiksmag, så de deler også høretelefoner.
24 kommentarer
Liselotte
30. maj 2006 at 23:55Det er ikke at kaste ved på bålet Ellen. Det er netop hvad mit indlæg i debatten også handler om; at handicappede er lige så forskellige som alle andre er det.
Jeg kender bare ingen børn eller unge (handicappede som normaltfungerende), som er vilde med Bjørn & Okay eller Kandis og mener det er helt forfejlet, at man forsøger at etablere fokus på denne gruppe med det musikvalg.
Jeg så i ånden (naiv som jeg er), at aldergruppen kunne mødes omkring en fælles oplevelse, som tog udgangspunkt i fælles musikinteresser. Et forum, hvor det er ligegyldigt om man er normalt fungerende eller ej, men alene mødes om en fælles oplevelse, som kunne skabe forståelse på tværs af handicap. Det giver man altså ikke store chancer med de kunstnere, for der er nok ikke den helt store opbakning fra normalgruppen til et arrangement som det her og så vil de handicappede endnu en gang blive “stemplet” som dem med den “skæve” musiksmag. Det er jeg så træt af og Alexander er bestemt ikke mindre træt af det.
Ellen
30. maj 2006 at 23:35tja.
Vil godt kaste lidt ved på bålet, fordi handicappede nu engang er ligeså forskellige som alle mennesker er det.
Sønnike her (mongol) er vokset op med alle de “rigtige” musikgenrer – Ingen dansktop, men Queen, Pink Floyd, Beatles, Thomas Kjellerup, Evert Taube, osv, osv – og hvad foretrækker han? Bamses Venner og (især) Birthe Kjær.
Birthe Kjær skal opleves på en scene, og gerne med handicappede som tilhørere. Hun er fænomenal! Musisk, musikalsk, dygtig, dejlig – og hun optræder gerne for handicappede, fordi hun kan lide det publikum.
Hun er meget mere end dansktop, og jeg vil til enhver tid drage i felten for at forsvare hende. Jeg, som får kvalme af dansktop…. og især af kandis og den slags sødladen lydsuppe
Liselotte
26. maj 2006 at 15:12Jeg håber også, at de gider trykke den, for det er nedladende og en undervurdering af de her børn og unge, når man vælger de kunstnere fremfor så mange andre danske af slagsen.
Slagt en hellig ko… » Overstået
26. maj 2006 at 15:10[…] Så er den ged barberet. En underlig fornemmelse, at servere synspunkter uden at opnå dialog, men det var jo derfor han var på visit, journalisten. Han kom for at lytte og det gjorde han. […]
Michael
26. maj 2006 at 11:08Godt gået Lise Lotte,
Maya bliver også “udsat” for et varieret musikudvalg.
Vores mål med hende er at hun selv skal kunne vælge og bestemme.
Håber artiklen bliver bragt.
Jeg vil ihvertfald skrive om det på supermaya.dk (så kommer det da lidt ud! ;o) )
Slagt en hellig ko… » Solgt til stanglakrids
24. maj 2006 at 16:56[…] – og så er så overmåde lækker, som hende her. Hvor hun har fundet tekstilerne er mig en gåde, men jeg har et bud, som involverer Olines værelse, for strygetøjsbunken er det ikke. PS – Mie, så er det på jagt efter en passende hovedbeklædning, for den tiara holder da ikke en meter ;-) […]
Slagt en hellig ko… » De ringede sørme!
24. maj 2006 at 14:47[…] Det viste sig, at de vil lave en artikel, efter jeg sendte min undren til dem. De ville høre, om Alexander og jeg var hjemme fredag, så de kunne sende en fotograf. […]
Lone
24. maj 2006 at 08:15Du har fuldstændig ret Liselotte. Det handler ikke om smagsdommeri, men om lige at sætte sig ind i hvilken aldersgruppe man har for sig (selvom – okay, mine forældre er pensionister og de ville da flygte skrigende hvis de skulle lytte til den slags musik). Fordi et barn er handicappet, så er barnet jo ikke spor anderledes end andre børn og unge. Mine to ville få et tomt udtryk i øjnene og ikke ane, hvad der blev snakket om, hvis de pågældende musiknavne blev nævnt. Håber virkelig der kommer noget konstruktivt ud af, at du råber op. Det må da være muligt at nedsætte en arbejdsruppe, som includerer nogle af de unge selv, og som kan komme frem med et rimeligt koncertprogram. (Det ligger nok udenfor rammerne med U2 og lignenden…)
Susan
24. maj 2006 at 00:04Gad vide om dem der har arrangeret det projekt har kontakt til unge?
Godt at du “råber” op Liselotte, jeg håber virkelig at avisen tager det op – jeg håber virkelig at nogen andre aviser ser det, måske kan vi … øh I være heldige at se Liselotte i TV2 nyhederne en dag. Det ville være godt.
Gitte
23. maj 2006 at 23:28…hmm, hvis nu jourhavendes kollega på Nordjyske ikke får fingeren ud i morgen, så send ideen til Nordjyllands Radio. Der er jo for pokker masser af god lyd i sådan en historie… :-)
Louise
23. maj 2006 at 22:23Hrmpf !!!! Smålighed. – Det er sådan set det bedste ord, jeg kan komme på lige nu.
Selv har jeg haft glæden af musik hele livet og har valgt dette som min levevej som musiklærer… Alle skal have muligheden for at vælge eller fravælge musikken – men ligefrem sørge for at de unge fravælger den med det samme ved at vælge forkerte musikere, det er en skidt ting…
Det er en skam når de “forkerte” personer skal pålægge, hvad de unge gider at høre – hvad med at huske at spørge de unge selv næste gang :)
Liselotte
23. maj 2006 at 22:07Jo, det er et smukt udtryk – “Dagens ansvarlige” eller nowed :-)
Ja, nu får vi se om de gider gøre mere ved det, men i hvert fald ville jeg være tilfreds, hvis bare skidtet blev smidt i som et læserbrev med mulighed for bare én refleksion på musikudbuddet til disse børn/unge :-)
Irene
23. maj 2006 at 22:03Sådan dér ja!
Så hut jeg visker er jourhavende (er det ikke bare et smukt udtryk?) Dorthe Kandi hende der interviewed søsteren om livet i Londons finansverden … Hun rykker, jourhavende altså, nå ja, og søster åsse!
Liselotte
23. maj 2006 at 21:37– og så var der svar fra Nordjyske, som måske endda kan udvikle sig til mere end bare et surt læserbrev :-)
“Hej Liselotte,
ja der er rette sted. Jeg har vidersendt din mail til en kollega, som vil kigge på det i morgen. Jeg tænker umiddelbart at dine holdninger ville kunne bruges til en historie i vores medier.
Men det kan I jo tale om.
Mvh. Dorthe Kandi, jourhavende Aalborgredaktionen”
Liselotte
23. maj 2006 at 21:31Tak for alle jeres kommentarer og nej, det her indlæg handler ikke det mindste om smagsdommeri – nemlig lige præcis det modsatte.
Jeg vil ikke agere smagsdommer og postulere, at dansktop-genren er dårlig smag, men jeg vil fastholde retten til selv at udvikle egen musiksmag. Det betyder for mange af disse børn og unge, at de skal tilbydes (med hjælp fra voksne) et varieret udsnit af alt det som findes – det nytter ikke, at man antager, at de kan lide Kandis “for det er nu altid det jeg synes at forstå, at de andre institutioner/skoler/arrangementer benytter sig af og børnene elsker det jo” – og ja, gu’ gør de da så, hvis de kan lide musik og det konsekvent er det eneste de er præsenteret for.
Vi snakker børn og unge mennesker. Jeg kender ingen af slagsen, som er vilde med Kandis og Birte Kjær. Det gør jeg altså ikke… så fornyelse ville være kærkomment og for det andet er simpelthen ikke fair. At være barn/teenager/ung voksen og fan af Kandis er bare ikke så fedt… opdager man så, når man pludselig også opdager, at man er anderledes end dem man gerne vil ligne.
Kimporator
23. maj 2006 at 19:58I øvrigt mener jeg at dansk musik burde forbydes.
Lene
23. maj 2006 at 19:11Dårlig musiksmag er vel egentlig ikke det dit indlæg går på Liselotte, men mere at børn og unge får lov til at finde deres egen smag, og er man afhængig af, at andre tænder for radio,CDafspiller, DVD ja så har de andre pinedød en pligt til at give et varieret tilbud. !!!! Så godt gået med et læserbrev,jeg tror nemlig, du har ret i, at det er hvad de andre gider at høre på,der afgør musikvalget, og så en tåbelig fordom om at multihandikappede og psykisk udviklingshæmmede helst vil høre dansktop.
Frederikke
23. maj 2006 at 18:01Jeg har aldrig helt forstået det, at fordi man er handicappet, så har man også dårlig musiksmag? Siden hvornår er de to ting begyndt at hænge sammen?
Irene
23. maj 2006 at 16:54‘RMF … Fra den lysegrønne!
Lotte
23. maj 2006 at 16:31For efterhånden en del år siden gik jeg på en efterskole, hvor der hvert år er fire handicappede elever. Een af dem på min årgang havde muskelsvind og kunne slet ikke bevæge sig ved egen kraft. Til vores store overraskelse viste han sig at være den absolut største hard core heavy metal fan, der kan tænkes. Hvorfor det var en overraskelse er svært at sige – måske fordi han pga. sin sygdom var så fysisk hæmmet, at han jo aldrig gjorde opmærksom på sig selv? Men det gav jo faktisk absolut god mening, for den energi, han ikke kunne udtrykke fysisk var jo netop indeholdt i hans yndlingsmusik, så den var hans “energiventil”. – Det er pinligt for arrangørerne at tilbyde de navne – de er absolut værre end ingenting! Jeg forstår godt, Alexander ikke gider, godt han skal til Depeche Mode koncert i stedet! Åh stakkels unge mennesker, tænk hvis de ikke engang selv kan flygte fra Bjørn og Okay, det er jo tortur.
Lizelotte
23. maj 2006 at 15:53Det er strengt! Faktisk lidt pinligt!
Fordi man har et handicap behøver man altså ikke være vild med dansktop a la 1980… hvor er det nedvurderende og dumt, jeg bliver helt flov på deres vegne.
Jeg tror de arrangører har et handicap lige der hvor deres fornemmelse for unge sidder….
Ella
23. maj 2006 at 15:46Hvor er det godt at du tager det op Liselotte – sidst vi var til et arrangement, var der lejet en ung mand, der sang udelukkende Shubidua og Anne Linnet og mere i den dur – det lød skrækkeligt og var gabende kedsommeligt. Heldigvis kan der arrangeres noget for dem, men trist, at det ikke kan være i institutionsregi . Nej unge gider ikke Kandis!
Liselotte
23. maj 2006 at 15:16Ja Lotte, jeg glemte Kim Larsen og alle de andre kunstnere, som forøvrigt ikke skal have andet end roser for fortsat at stille op til f.eks. Sølund Musik Festival, hvor tusinder af unge og voksne handicappede hvert år får nogle dages gode oplevelser. Det er godt og dejligt, at de fortsat gider smide lidt tid i projekter af den art, men hvor er det dog ærgerligt, at fantasien ikke rækker særlig langt, når det kommer til arrangementer for gruppen af udviklingshæmmede.
Det handler ikke om kunstnerne, men om den fordom om de unges musiksmag, som fortsat er fremherskende de fleste steder jeg kommer. Jeg er så TRÆT af den.
Dette er sendt til Nordjyske, som måske gider trykke det, så flere end jeg kan komme i gang med at undre sig…
Lotte
23. maj 2006 at 14:58Hey du glemte at pege på Kim Larsen og savlende hoppende mongoler, der ser glade ud på permanent basis (!?)
Den her fortjener en aviskommentar. Ålborgposten eller? Din blog er for lille til fordommens omfang..så at sige..;-)
Det handler om mere end musik og multihandicappede..
Sender i samme anledning lige en venlig tanke til Nick Horup og hans sjove, og inspirerende samtaler med Peter og Morten, jeg faktisk mener har rykket lidt ved et par fordomme…
L :-)