- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
9 kommentarer
MrsBaloui
23. maj 2006 at 09:57Måske har han som mig haft “noget ud af” at være bange for torden? Hjemme hos os kunne jeg sove i mors og fars seng, hvis det var tordenvejr – eller mor bagte kage/boller m. varm kakao ;)
Så det var hyggeligt at være bange for torden ;)
Hanne
23. maj 2006 at 08:32Uhh…, kan du ikke snart komme med et nyt indlæg Liselotte!
Jeg bor i et stråtægt hus!
Idag tror jeg, at kaffemaskinen kommer på overarbejde!
Liselotte
23. maj 2006 at 07:22Det kunne sagtens være Irene :-)
Irene
22. maj 2006 at 23:22Liselotte, det kunne jo være han var bare ern en lille bitte smule klogere end dig … ;-)
(Opvokset i stråtag, med respektfuld tordenkaffe.)
Liselotte
22. maj 2006 at 22:46Donald – de hyggeligst stunder i min barndom, var de nætter, hvor vi sov ude på gården hos farmor og farfar og blidt blev vækket, fordi der var tordenvejr. Så sad vi i køkkenet, ved stearinlysets varme skær, og drak kaffe og saft, mens uvejret drev over. Der blev fortalt historier imens og jeg elskede det.
Måske er det derfor, at jeg i dag elsker tordenvejr.
En nat slog lynet ned og nabogården brændte ned til grunden. Tre børn mistede livet. Vi mistede legekammerater og det var frygteligt, tragisk og dybest set ganske uforståeligt for os, men min farfar formåede alligevel, at holde fast i hyggen ved tordenvejr. Det var vigtigt for ham.
Liselotte
22. maj 2006 at 22:38Ja, det overraskede mig nu lidt, at jeg virkelig – dybt inde – følte en smule foragt, fordi jeg ikke forstår den der ur-agtige og uforklarlige angst, som bemægtigede ham. Det er jo (i mit dumme hoved) i orden, at have en videnskabeligt velfunderet respekt for naturkræfterne, men åbenbart ikke denne uforklarlige angst.
Jeg blev faktisk lidt overrasket over, at det var sådan, jeg havde det…
Donald
22. maj 2006 at 22:30@Yrsa — så tror da pokker at han er bange!
@£iselotte: Er du sikker på at det ikke mere er en slags stemning, det med at være bange, når Thor kører over skyerne og hjulene på hans vogn rumler mod sky-stenene? Det er hyggeligt at være lidt bange. Hvis på den anden side at der er noget med stråtag i nærheden og så’n, så er det måske ikke helt ufarligt.
Det var faktisk først i dag det gik op for mig, hvorfor man laver “tordenkaffe” om natten, hvis det er tordenvejr og man bor i gamle dages Dannevang (med stråtag).
Mie
22. maj 2006 at 22:24Nu er jeg jo på et eller andet trip med at indrømme svagheder, hvilket åbenbart i virkeligheden så er en styrke og det der…. Såååå jeg burde vel mene, at han udtryk for angst bare gjorde ham til et mere helt menneske med tonsvis af balance…
Men men – selvmodsigende er Mokken jo altså også, og jeg synes altså helt ærligt heller ikke, det er særligt mandigt at blive tøseforskrækket over lidt bulder og brag :D
Yrsa
22. maj 2006 at 22:10Jeg har det nok lidt lige sådan, men når jeg tænker over det var min egen en af slagsen heller ikke for kry engang i 1994 da vi næsten lige havde mødt hinanden. Vi var i mine forældres sommerhus en week-end (alene) og da det begyndte at tordne havde han alle mulige skrækhistorier og snakkede om taget nu havde lynafleder etc… :-)
Tror jeg HAR fået ham til at indse at der IKKE er noget at være bange for men er det om natten er han velkommen ovre i min side af sengen :-))