Og det var naturligvis den bedste rabarbergrød Alexander nogensinde har fået. Altså den han selv har lavet. Hvad ellers?
Han spiste en kæmpestor portion og blev nægtet mere, for der skal også være plads til aftensmaden, som er et dødt dyr, som snart skal lægges på grillen. Det skal nemlig bruge god tid derude, men nu er solen også pludselig fremme, så jeg melder mig frivilligt, til at passe skidtet.
Min rabarberkage var forøvrigt slet ikke ringe og med en kop af den gode kaffe ved siden af, følte jeg mig, for et øjeblik, hensat til min barndom, hvor søndagskaffen var obligatorisk. Det er ellers ikke noget vi dyrker herhjemme, men når Alexander insisterede på grøden, måtte vi andre lige smage kagen også.
Nu er der dømt maveslåning og sen aftensmad, for sikke vi spiste allesammen.
7 kommentarer
Kimporator
22. maj 2006 at 01:14Fr Møller bedes dokumentere inkriminerende beskyldninger mod undertegnede, eller trække beskyldningerne tilbage: http://valkyrien.smartlog.dk/5.....queen.html
Man må nok desværre konstatere at fr Møllers ulovlige adfærd ikke gør hende synderligt uønsket i venindecirklerne. Alle skal jo være her, ikkesandt? Også Brian der forhindrer Ole og Pia i at være her..
Joee, selvjustitsen lever i bedste velgående, hurra for det.
Karin
21. maj 2006 at 19:59Jamen det vil jeg da bestemt prøve – tak for tippet :-)
Liselotte
21. maj 2006 at 19:15Fr. Møller – du må ned i den forladte have og se om der skulle stå rabarber der også ;-)
Karin – denne kage er helt svampet også, så hvis du kan lide den slags, skulle du nu prøve ;-)
Karin
21. maj 2006 at 18:18Uhm – det ser lækkert ud. Ikke blot frister du mig til at gå i køkkenet, men selv dækketøjet er en fryd for øjet. Jeg tror mine hvide tallerkner skal skiftes ud med noget der kan gøre mig glad hver dag! Det er jo alligevel mange gange vi sidder foran dem.
Fr. Møller – har du stadig opskriften på den svampede kage… for sådan noget er lige mig!!!
Fr. Møller
21. maj 2006 at 18:12Rabarber har jeg aldrig rigtig påskønnet – kan faktisk ikke engang huske, om jeg havde dem i min have!
Men jeg kan huske, at min særdeles forhenværende kærste havde i sin. Og i og med, at der intet var at foretage sig i Galten, blev jeg helt husmoderlig. Det var noget med lækker kompot, langtidstilberedt i ovnen med sukker og vanille. Spist som tilbehør til den lækreste grydestegte kylling. Og noget med den mest lækre og svampede kage, man kunne “tillade sig” at æde oceaner af flødeskum til…
Hm – kanske man skal på Grønttorvet i morgen *G*.
Liselotte
21. maj 2006 at 16:49Jeg har kage nok, så du kan sagtens få et stykke :-)
Ella
21. maj 2006 at 16:46Sådan et stykke kunne jeg sagtens spise, hvis det skulle være ….. jeg har lidt rabarber, men ingen flittighed ;-)