Snorlige, kortklippede og unaturligt grønne antaster plænernes sundhed min nethinde. Bedene er redt. Sideskilning, snorlige og intet uvedkommende ukrudt. Beredvilligt breder liljekonvaller blomsterpragt og og klematis klistrer sig tæt opad sunde fuger.
Svulmende, blomsterrige surbedstilpassede vækster blomstrer villigt hvor orden afløser kaos.
Jeg forundres. Det er glippet i mit hjørne af verden.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
15 kommentarer
Lene
22. maj 2006 at 11:17utæmmet, vild, naturlig, ja de ord kan jeg li, sådan skal en have se ud, men kaos Liselotte, det er noget andet for mig. Det er der, hvor man ikke kan finde ud af noget som helst, hvor hjertet kører derud af i alarmtilstand, hvor knibtangen niver i maven, hvor hammeren med alt det man ikke når slår én oveni hovedet, hvor svimmelheden gør man aldrig føler sig klar og tilstede. Jeg elsker, når tingene ikke er så indretningsmindet, når det er skævt, præget af de mennesker, der har haven, huset etc.
Du er god til at sætte mange tanker i gang, tak for det :)
mal din dag » Vildskabt have
22. maj 2006 at 09:55[…] Inspireret af Liselotte, så jeg med nye øjne på vores have her til morgen. Den er ikke friseret med en kam, den er tæmmet med en hækkesaks. […]
Liselotte
21. maj 2006 at 22:57Natürlich Liebchen ;-)
visitsen
21. maj 2006 at 22:56damn – jeg er blevet outet!
Liselotte
21. maj 2006 at 22:55Visitsen hedder Modsat til efternavn, for hun elsker i virkeligheden viltre valmuemarker, vissevasse hvor vilde volde og violette violer ville volde hende glæde ;-)
Farmer
21. maj 2006 at 22:50Der er en have til enhver sjæl; og godt for det!
visitsen
21. maj 2006 at 22:44kolonihavens beroligende ro … hvor alle græsstrå står strunke og i rækker – hvor havenisserne henslænger livet med malede smil og strutmaver, vindmøllerne maler derudaf – Dannebrog mod den blå sommerhimmel og en enkelt fra kassen … come on … whats not to like?
Donald
21. maj 2006 at 22:19Det er smukt sagt, Farmer! Og ganske rigtigt.
På den anden side er der også noget over det dér kolonihave-billede. Der må være mange variationer ind imellem. I Congo skal der efter sigende kun et par år til at planterne bryder en asfaltvej i stykker, herhjemme tager det nok lidt længere, men hvis man slet ikke gør noget, så sker det før eller senere: Træerne går ind i husene;-)
Liselotte
21. maj 2006 at 22:11Tak Farmer :-)
Farmer
21. maj 2006 at 22:09Græs-øer uslået til sikring af kodrivegenernes fortsatte liv.
Fyldte erantisfrøstande sikrer næste års frostsikre flor.
Syrenen og kvæden i årelang farverig kamp.
Geoginerne spirer trods bortsparet opgravningbesvær.
Vi er hjemme. Min sjæl; hvad vil du mer’.
visitsen
21. maj 2006 at 21:49I er da bare misundelige…. der er da ingen større fryd end for eksempel at gå ned af kolonihavens gangstier og frydes over den herskende blomsterorden…
Liselotte
21. maj 2006 at 21:42Jeg er enig :-)
Irene
21. maj 2006 at 21:41Livet er for kort til snorlige og sideredte plæner!
Sagde hun fra vildnisset på den lysegrønne …
Liselotte
21. maj 2006 at 21:40Nej det er ej! Kaos er smukt og en have, som er natur og lidt vild er den bedste. Jeg praktiserer det af nød, men bestemt også af lyst og princip :-)
Acq
21. maj 2006 at 21:39Samme her.
Jeg bilder mig ind at kaos er smukkest. Det er nok selvbedrag.