Der er helt stille. Gaderne er nattetomme, men vi er ligeglade. Vi går ned af Nørre Tranders Vej tæt omslynget. Da vi når hjørnet af Heimdalsgade, står den smukkeste syren og vifter forførende med blomsterne, som dufter stærkt og berusende.
Jens stopper op, bukker sig ind over hækken og begynder at plukke favnfulde af de sødt duftende grene. Jeg tager imod og overvældes af duften og lysten til ham, alene fordi han gider.
Nogle minutter senere, kan jeg ikke bære flere og vi fortsætter vores tur gennem det stille Vejgård. Vi kysser. For hvert gadehjørne er der en lejlighed til endnu et af de berusende kys, som efterlader mig med en diffus smerte i kroppen og en længsel efter meget mere.
Vi bevæger os igennem stille villakvarterer, hvor mennesket for længst er gået i seng og nu sover den sødeste pinsesøvn. Det er vist kun os, som har intentioner om at se solen danse, men vi er vedholdende. Pinsesolen skal danse for os denne tidlige morgen, så vi fortsætter vores nattevandring gennem byen, for at ende på et stille sted.
Tæt omslynget og med duften af syrener i næsen, indtager vi pinsemorgen 1978.
Hver gang jeg dufter syrener er jeg for et øjeblik tilbage til en tid for længe siden. Gad vide om det altid vil være sådan.
6 kommentarer
ernst
29. maj 2006 at 18:02ja det er godt nok med de dejlige duftende syrengrene man har plukket, men de kan jo ikke holde ret lang tid i en vase, jeg mener at jeg har læst at ved en special behandling før de sættes i vand, kan få dem til at holde
rigtig lang tid indendørs, er der nogle der har en måde til at få dem til at holde i lang tid
Liselotte
20. maj 2006 at 16:22Fru Green – mine er heller ikke sprunget ud endnu, men det er kun et spørgsmål om dage, for enkelte af blomsterne er sprunget :-)
Fr. Møller – godt du fik hentet lidt hjem til stuen på trods af hundens modvilje. De dyr er aldrig til at regne med ;-)
Fr. Møller
20. maj 2006 at 15:22Jeg har i nattens mulm og mørke hjemført en blandet buket – to lilla og en hvid. I øvrigt er min hund åbenbart meget lovlydig. Normalt står den glad og gerne stille og snuser til alt muligt i tide og utide. Men når jeg hiver saksen op af lommen for at plyndre “ubeboede” syrenbuske, får han noget så travlt med at komme videre *G*. Det gør, at det, der ellers skulle være et stilfærdigt projekt, bliver noget højlydt. For selv om han har rundet de 13 år, fejler trækkraften ikke noget – det er ikke helt let at følge med, når fruen i øvrigt nærmest er viklet ind i en syrenbusk.
Men endnu engang slap vi da for at blive antastet. Og jeg stjæler kun den ene buket om året. For de holder alt for kort i en vase. Men jeg under mig det par dages beruselse i min yndlingsduft.
Fru Green
20. maj 2006 at 14:53Duften af syren er næsten magisk.
Jeg venter dog stadig på at vores syren springer ud, så jeg kan få det første snif i år.
Liselotte
20. maj 2006 at 13:29Der var magi i luften Farmer :-)
Farmer
20. maj 2006 at 12:59Hvor er det pudsit.
Netop pinsemorgen 1978 er et helt specielt tidspunkt for min hustu og jeg.
Der må have været noget særligt ved den morgen.