6

Duften af syren

Der er helt stille. Gaderne er nattetomme, men vi er ligeglade. Vi går ned af Nørre Tranders Vej tæt omslynget. Da vi når hjørnet af Heimdalsgade, står den smukkeste syren og vifter forførende med blomsterne, som dufter stærkt og berusende.

Jens stopper op, bukker sig ind over hækken og begynder at plukke favnfulde af de sødt duftende grene. Jeg tager imod og overvældes af duften og lysten til ham, alene fordi han gider.

Nogle minutter senere, kan jeg ikke bære flere og vi fortsætter vores tur gennem det stille Vejgård. Vi kysser. For hvert gadehjørne er der en lejlighed til endnu et af de berusende kys, som efterlader mig med en diffus smerte i kroppen og en længsel efter meget mere.

Vi bevæger os igennem stille villakvarterer, hvor mennesket for længst er gået i seng og nu sover den sødeste pinsesøvn. Det er vist kun os, som har intentioner om at se solen danse, men vi er vedholdende. Pinsesolen skal danse for os denne tidlige morgen, så vi fortsætter vores nattevandring gennem byen, for at ende på et stille sted.

Tæt omslynget og med duften af syrener i næsen, indtager vi pinsemorgen 1978.

Hver gang jeg dufter syrener er jeg for et øjeblik tilbage til en tid for længe siden. Gad vide om det altid vil være sådan.

Du vil sikkert også kunne lide