Det er tid til forældresamtale (ikke -møde, som jeg skrev i går) lige om lidt og Oline mener selv, at hun måske får lidt skæld ud for at glemme, at lave sine lektier. Det kunne jeg kun undre mig over, for jeg spørger hver eneste dag, som det allerførste, om hun har lektier for og svarer hun ja, laver vi dem sammen. De glemte lektier, må være dem, som ikke passer den unge dame, så det er jeg naturligvis svært interesseret i at høre mere om.
Olines forklaring er, at de drysser ud af hjørnerne på skoletasken, inden hun når hjem. Jeg tror jo alligevel på julemanden, storkens indiskutable indflydelse på befolkningstilvæksten og Thorsens uskyld, så den forklaring er naturligvis accepteret. Et par timer endnu.
12 kommentarer
Liselotte
16. maj 2006 at 22:04Ja, det var rigtigt godt, at de fandt en fælles løsning :-)
Susan
16. maj 2006 at 21:56Liselotte – hvor er det skønt at høre at Olines lærer kender Oline så godt at hun lige præcis ved hvordan hun skal få Oline til at vinde ved de her irriterende ting.
Lene
16. maj 2006 at 21:13Skønt med kloge lærere, som forstår det enkelte barn, men du har nu også en dejlig pige, lyder det til.
Hvor jeg nyder at sidde her, træt efter arbejde, og læse alle de gode kommentarer, du forstår at få folk til tasterne. Jeg tror nok, min datter syntes, det var lidt pinligt i dag, midt i hendes telefonsamtale med kæresten udstøder moderen et højt latterbrøl efterfulgt af klukkende udbrud. Jeg var da kommet til den mandlige kommentator og hans syn på kvinder, kalligrafisæt etc. Det frisker hjernen med et godt grin. :)
Ella
16. maj 2006 at 20:58Hvor var det godt, at samtalen gik godt og at alle er glade – hun er også en rigtig dejlig og klog pige, som du kan være stolt af :-)
Og hvor er I heldige med den lærer!
sabine
16. maj 2006 at 20:06Jeg er vild med dit banner …. du har også opdaget de fantastiske brusches …. og din blog er superfin ….. du skulle skrive på engelsk, jeg er sikker på at du vil have et stort publikum outthere!
Smil Sabine
Liselotte
16. maj 2006 at 20:01Akkeja… der var ingen problemer med Olines lektier. Faktisk var de mere end tilfredse med hendes indsats på det område, så jeg tror bare, at hun har været nervøs.
Der var lutter roser til hende i alle fagene, så jeg er glad, for det er altid dejligt at høre, at hun trives og følger med. At hun fungerer godt.
Omkring håndskriften, så havde hendes dansklærer åbenbart tænkt samme tanker som jeg, for hun tog det op med Oline inden jeg nåede at sige noget. De enedes om, at det handler om træning og den fantastiske klasselærer (jeg elsker hendes måde at håndtere Oline på) aftalte med Oline, at de skiller tingene ad fremover.
Alt skriftligt må nu afleveres indskrevet på computeren til gengæld for en ugentlig indsats med skriveøvelser, som skal gøre håndskriften bedre og nemmere at læse. For Olines skyld. Ikke for andres, men for hendes skyld. Udgangspunktet var, at Oline vinder ved denne her “forretning” og jeg syntes, at de fik lavet en fin aftale.
Susan
16. maj 2006 at 19:51HA HA HA HA HA HA HA HA, jeg synes hun er skøn. Lektierne falder ud af hjørnerne i skoletasken – den er altså for god. HA HA HA HA HA HA HA
Jeg er spændt på hvad læreren siger til at de lektier han/hun giver er så små at de falder ud af tasken.
Cathrine har en lektiekalenderbog og jeg skal hver dag skrive under på at hun har lavet sine lektier. Hvis jeg ikke har skrevet under hver dag, så mister hun en af sine hårdt opsparede stjerner om fredagen. Stjernerne kan bruges til at købe sig til at sidde ved siden af sin bedste ven en dag, have frikvarter indendøre en dag etc. (det er jo USA det her og kun 3. klasse) :-)
Voller
16. maj 2006 at 17:13Spørgsmålet er ikke “Har du lektier for?”, men derimod “Hvad skal vi lave af lektier i dag?”
Der er altid nogle lektier at lave.
Liselotte
16. maj 2006 at 16:37chk – jeg tror mere på hjørnerne af hovedet ;-)
Liselotte
16. maj 2006 at 16:10Åh ja, fem minutter inden sengetid – den kender jeg, men så plejer jeg at sige, at hun må forklare læreren dagen efter, at hun – trods moderens forespørgsler – først kom i tanke om lektierne, da det var blevet alt for sent. Det har kureret noget af tendensen i kombination med, at det så er tvangslektier dagen efter ;-)
Pernille
16. maj 2006 at 16:05Lektier driver også dette hjem til vanvid.. Altså de glemte af dem.. Det er også mig ubegribeligt, hvordan man kan glemme dem hver dag – når man – hver dag – bliver spurgt til dem.. og får kigget i bøger og snakket om skoledage.
Herhjemme er det nærmere reglen end undtagelse, at HVIS man kommer i tanke om dem,- så er klokken typisk 5 minutter i godnattid.. det er tilsyneladende der hukommelsen virker bedst :-)
Go fornøjelse til samtalen.
Mange hilsner
Pernille
ckh
16. maj 2006 at 16:02Personligt har jeg tillagt mig et tillægsspørgsmål efter “har du/I lektier for?”. Det første spørgsmål afføder som oftest et auto-nej, men hvis jeg lige uddyber med et “er du sikker?” giver det som regel en lidt dybere granskning, og ofte et andet svar.
Måske er det ikke kun hjørnerne af skoletasken der er utæt hos ungerne, men også hjørnerne af hovedet he-he