Hedt

Det er blevet grønt derude. Der er ikke længere kun udsyn til nøgne træer, men i stedet er kastanjerne sprunget ud og har givet os grønne vægge. Varmen er massiv og det er svært at holde til den længere tid ad gangen, når man går og arbejder.

Krydderurterne er begyndt at kigge frem efter vintersøvnen, så der går ikke mange uger, før bedet her er grønt og frodigt med en rigdom af forskellige urter, som bruges flittigt, når vi laver mad sommeren igennem. Staudebedet, som gemmer sig nederst i haven, er næsten renset for ukrudt nu og det lykkedes endelig Kenneth at få startet plæneklipperen, så om lidt ser også græsset ordentligt ud.

For et øjeblik siden kom Oline slentrende op ad havegangen med skoletasken på ryggen. I den ene hånd havde hun en kæmpestor buket påskeliljer, som Slotsparken oppe ved Sohngårdsholm Slot sikkert efterlyser i morgen. Tanken var sød og de er sat i vand med kvittering i form af et kæmpekram.

Sneglene er der mange af i år. Vi fandt en med gult sneglehus, som sad i skyggen, på bagsiden af et blad og holdt siesta. Det er fornuftig beskæftigelse, så vi enedes om, at vi vil lade Kenneth om at eliminere mælkebøtterne i græsplænen, mens vi tager en pause indenfor.

Det er helt trist, for de er i grunden så kønne, men de ryger altså samtidig med toppen af plænen, men jeg er helt sikker på, at der er flere at glædes over i den kommende tid.

Selv Oskar fik det for varmt og trak ind i skyggen. Han nyder at være udenfor og jeg kan slet ikke vente til vi har fået lukket den sidste del af haven af, så han kan slippe for snoren, som skal forhindre ham i at genere de omkringboende naboer. Den generer vist ikke ham, men jeg synes det er synd og jeg ved, at det bedste er at få lov til at løbe frit gennem haven, for selvfølgelig gør vi også det ind imellem. En bold giver anledning til lange løbeture tværs gennem haven, men i dag havde han vist ikke gidet alligevel.

Jeg forstår ham. Jeg snupper en pause og så finder jeg haven igen, når sulten er stillet og varmen dampet af.