Kajplads 102 for et par timer siden. Solen skinnede , så Limfjorden lignede guld og mågerne var ingen steder at se. I stedet var der ænder som duvede på fjorden, mens jeg indtog en frugtbolle og filosoferede lidt over livet, inden den næste opgave.
Når jeg er i nærheden, er det mit yndlingssted og jeg kører hellere herhen, til industrien, end jeg kører ud til lystbådehavnen lidt længere nede af vejen. Her sker nemlig altid noget.
Kajplads 102 ligger lige bagved Spritfabrikkerne og der er altid en strøm af lastbiler til og fra, mens jeg holder langs kajen, sammen med en håndfuld håndværkere, som også indtager formiddagskaffen nede i solen.
Over jernbanebroen kører togene frem og tilbage og når man ikke gider se på dem mere, kan man iagttage slagteriet i Nørresundby blive fjernet stykke for stykke. Det er lukket forlængst og man er i gang med nedrivningen. Ind imellem annonceres det i lokalradioen, at det er muligt at hente gamle lægter, vinduer eller døre derovre og så valfarter nogle af os derover, for at sikre de sidste rester af en svunden industri. Jeg er sikker på, at mange af vinduerne kommer til at pryde de omkringliggende kolonihavers småhuse og på den måde lever alting alligevel videre.
Efter 20 minutter på havnen, i lugten af olie og fjordvand og med næsen lige i solen, er jeg helt klar til resten af dagen, så kom bare an!
4 kommentarer
Liselotte
8. maj 2006 at 20:45Jeg savnede dem også Steen – jeg tror de måtte have fundet grønnere græsgange, for jeg så ikke én eneste.
Steen Brølling
8. maj 2006 at 19:48Jamen…
En tur på havnen er da udelukkende at betragte som en succes, hvis der er måger. Mange måger! Ich fasse nichts :)
Liselotte
8. maj 2006 at 13:50Jeg skal huske det Irene ;-)
Irene
8. maj 2006 at 13:44Hils fra mig på “Lovise Moland” eller “Haabet” næste gang du ser de smukke skibe!