At holde af

I går var jeg sammen med to venner og gamle skolekammerater. Den slags er en sjælden gave og jeg elsker, at jeg faktisk har mennesker i mit liv, som har et grundigt kendskab til min baggrund, det liv jeg har levet og de mennesker, som har betydet noget for min gang over jorden.

Der er noget forunderligt og magisk ved kun at behøve at kigge ind i et par øjne, for så med det samme at kunne se dem afspejle ???Jeg elsker dig, alene fordi du er dig og en del af mig??? og jeg er dybt taknemmelig for, at det er sådan.

Vi ses ikke ofte. Faktisk temmelig sjældent og med den ene er det efterhånden mange år siden vi har set hinandens børn, så i går, med børnene samlet, var magi, for pludselig var der et kast med håret, en hånd omkring nakken eller et par øjne, som var så genkendelige, at det gav små stik i hjertet af lykke over, at netop de træk er gået i arv til næste generation.

Det er stort, at føle kærlighed for et andet menneske, fordi man kender det så grundigt og har en fælles historie. At føle samhørighed, fordi man holder af. Ikke fordi man har den fælles historie at dele, men fordi man holder lige så meget af den voksne udgave, som man holdt af barnet.

Jeg føler mig mere end rig, når jeg tænker på i går. Jeg elsker de to mennesker og jeg elsker, at vi har været en del af hinandens liv i så mange år. Jeg vil gøre mit bedste for, at vi følger hinanden til verdens ende, for det vil være livsbekræftende at konstatere, at kærligheden vi har til hinanden, holder livet ud. Jeg har tænkt mig at gøre forsøget.