Ansvar for hinanden

Jeg kan ikke lade være med at gæsteblogge med et bidrag der måske ikke er af det allermest positive, men det fortjener at blive set og ikke mindst tænkt over.

Det handler om situationen i Liberia hvor nødhjælpsarbejdere med penge vi har arbejdet for og indsamlet og købt mad for udleverer til børn ned til 8 års alderen mod en sexuel ydelse.

Jeg bliver så aldeles vred og min indre hulekvinde kan mærke trangen til at gøre noget med mine bare næver og samtidig er jeg så afmægtig når jeg læser videre at FN allerede tilbage i år 2002 kendte til problemet og stadig stiltiende ser til denne handling.

Et barn sulter og vi ved at overlevelse er vores stærkeste instinkt og netop derfor vil deres hunger efter mad være større end alt andet, voksne mennesker i organisationer og FN, mænd som kvinder ser bare på disse børn udnyttes for at få stillet sulten. Et privileggie vi aldrig i Danmark behøver tænke på.

Hvad er det for mennesker der sidder i disse organisationer? Har de ingen følelser, har de ingen børn, har de intet hjerte og har de intet mod ?

Hvor er det lige JEG kan gøre noget, hvor kan JEG gå hen og sige “jeg VIL IKKE give så meget som en eneste øre af mine skattekroner til denne handling”?

Ingensteder…for det er hele vejen ned gennem FN, gennem organisationerne der samler ind og helt ned til politikerne i Danmark der fastsætter beløbet jeg skal betale.

Hvad sker der lige for verden når sådan noget passerer i år 2006 dagligt uden nogle griber ind og stopper det?

 

Jeg er rystet, jeg er ked af det, jeg er afmægtig og jeg håber på moder natur rydder op i grusomme handlinger af denne art på sin egen måde således nogle straffes for dette en dag.

Hvor i alverden er vores kærlighed til andre mennesker dog blevet af.