Svigermor

Min svigermor kommer alt for sjældent på gæstevisit. Hun vil gerne, men hun skal lokkes. Hun synes, at det er en lang og lidt besværlig rejse, at tage fra Farum til Aalborg, så det sker ikke engang én gang om året, men vel nærmere hvert andet.

Hun vil gerne. Hun elsker at være her. Hun nyder, at hun er sammen med sine børnebørn døgnet rundt og hun nyder, at der er mennesker, som kan lide at forkæle hende med kaffe, snak og god mad.

Hun siger ofte, at NU kommer hun altså også snart, men så glemmer hun det igen. Hun har de bedste intentioner, men det bliver for uoverskueligt og så lader hun til at glemme det igen. Det er ærgerligt, for det er dejligt at have hende her og vi nyder, når hun kommer og bliver her en uges tid, hvor vi får rig lejlighed til endelig at forkæle hende, som hun fortjener det.

Måske handler det om, at hun synes det er til besvær. Hun er af den generation, som så nødigt vil fylde mere end højst nødvendigt. Så hellere lade være med at fylde overhovedet og det er alt for ærgerligt for os alle sammen.

For nogle år siden, var hun herovre på et forårsophold og det var en skøn tid, for hun elsker haver og nød, at hun kunne være en aktiv deltager i anlæggelsen af vores staudebed. Hun bidrog også med blomster og en meget smuk rose, som desværre døde sidste år. Siden har jeg givet den kunstigt åndedræt og det er endelig lykkedes, at få den til at spire. Den skal hun naturligvis se.

Nu er hun ringet op og har fået besked på, at vi gerne vil se hende til en uges ferie heroppe. Hun kunne selv frit vælge hvornår og det ender vist med at blive i starten af juni. En skøn tid, når det kommer til udeliv og vi glæder os til at se hende, men det allerbedste var at høre glæden i hendes stemme, da jeg meddelte hende, at vi ikke accepterede et nej, men måtte insistere på, at hun og hendes elskede hund, måtte se af at få pakket kufferten.

Vi glæder os, for hun er godt selskab og en gevinst for vores familie, når hun er her og jeg skal vist ud at gøde rosen nu ;-)