Jeg har sneget mig ud foran. På gårdspladsen står lavendlerne og de trænger grusomt til at blive klippet ned, inden de for alvor begynder at skyde.
Der ser trist ud derude. Jeg elsker, når lavendlerne sammen med klematis og klatreroser gør det indbydende at nærme sig huset. Lige nu er det hele gråt, men heldigvis har jeg billeder til at minde mig om, hvor smukt det hele tager sig ud, når vi når lidt længere hen på sæsonen.
Til venstre er det trist, men belønningen bliver forhåbentligt noget, som ligner billedet til højre. Ellers skulle pokker da stå i at kravle rundt derude.
Det er godt at huske, at det ender smukt, for der er ikke noget værre end at skulle klippe 25 meter lavendelhæk. Jeg kunne i hvert fald godt finde på noget, som er sjovere og en afbrydelse ville være velkommen :-)
11 kommentarer
Liselotte
3. maj 2006 at 19:15Ja, det er der måske også Marina, men til sommer… åh, så er der så smukt derude :-)
Marina
3. maj 2006 at 17:31Jeg syndes der er smukt på din gårdsplads selv nu hvor alt er lidt forårs gråt.
Liselotte
3. maj 2006 at 17:02Jeg tror og håber på, at de overlever og det med transportabel kaffesnak er ingen dum idé Irene :-)
Lasse – det kan ikke ses på billedet, men de røde sten, som danner gangsti, slår over i toppede brosten (den gammeldags slags – altså sten lagt rimeligt tæt, men uden at være tilskåret) og da vi har en ung mand i kørestol er det nødvendigt, at stien er farbar for ham. Det betyder også, at vi er nødt til at holde den fri for lavendelhæk, så derfor skal de klippes lidt i ny og næ :-)
Irene
3. maj 2006 at 16:36Ku’ man ikke forestille sig en kaffesnakketransportable fra den der gode nabokaffemaskine, med indbygget snak …
Ella
3. maj 2006 at 16:20Jeg tror det går Liselotte :-)
Ole klippede engang mine lavendler ned til sokkerne og de har aldrig været flottere.
Sofie
3. maj 2006 at 16:04Hvor ser det simpelthen bare idyllisk ud!
Mine lavendler får en omgang med hækkekilpperne hvert år – og det selv om jeg ikke har hele 25 m – og får altid fine nye skud efter behandlingen :-)
conny
3. maj 2006 at 15:49Så vidt jeg husker, så kan man tæske sine lavendler ret meget, uden at de dør af det. (Det må man da håbe – for Kenneths skyld).
Hvilket minder mig om, at mine korte tre meter lavendel nok også burde have lidt tæsk.
Lasse
3. maj 2006 at 15:46Hvorfor lader i dem ikke bare gro?
Liselotte
3. maj 2006 at 15:13Her er hyggeligt. Jeg elsker det her sted :-)
Omkring lavendlerne, så har Kenneth virkelig givet mine tæsk. De er klippet med hækkeklipperen og uden at skele til om det var sundt eller ej. Han er en død mand, hvis de ikke kommer med fine nye skud om et øjeblik ;-)
Anne Stange
3. maj 2006 at 15:10Ordet gårdsplads lyder bare så hyggeligt og tilbagelænet, og dine billeder af huset og specielt de røde tegl som belægning understøtter til fulde hyggen!
Jeg burde nok også gi’ mine lavendler en omgang, alt den sne i vinter har lagt nogle af dem ned, og jeg har da også studset lidt, men sikkert ikke nok?!
Lizelotte
3. maj 2006 at 14:08Jeres hus ser voldsomt hyggeligt ud…! Og lavendler … uhm! Der må være skønt når de blomstrer, når mine lavendler dufter, behøver jeg bare lukke øjnene – så er jeg i Provence!