Terrassen blev fejet, de sidste blomster plantet og siden tog jeg også lige et nap ude på gårdspladsen, så den nu er fejet og forårsklar. Solen skinner og har gjort det hele dagen, så energien flyder frit og glæden bobler i maven.
Familien er alle under hus nu og vi valgte at sende bud efter maden, for tiden var meget bedre brugt udenfor, hvor vi får røde kinder og allesammen er gode til at hjælpe hinanden med de ting, som ikke kan vente.
Bålpladsen er noget børnene går højt op i. De blev forskrækkede forleden, for de er vant til, at vi sagtens kan hygge os med bål og brød, men nu har de set, at der er planer om en ny og fin plads til den slags udskejelser, så glæden vil ingen ende tage.
Oline og Oskar skulle lege vildt med det resultat, at de knækkede en velvoksen gren af et af mine æbletræer, men vi skal nok klare os til efteråret. Der er masser af knopper på det hele dernede.
Køkkenhaven er fræset. Mulden ligger tungt og venter, men i år bliver det begrænset med planter. De mest påtrængende planer for jordstykket er 20 Dahlia-knolde, som jeg fik tilbudt til 100 kroner forleden. De skal forsøde mit efterår.
Der blev også tid til at trække hulsten og skaller på snore. Jeg skruede skruer op og hængte nogle af snorene op ude på terrassen, men der er stadig sten til masser af snore, så måske i morgen.
Nu vil vi lade roen falde over os, efter en rigtig dejlig dag udenfor i et forrygende forår.
12 kommentarer
Liselotte
4. maj 2006 at 12:30Der er vist kun ét at gøre, nemlig forsøge sig frem. Måske skal jeg næste år prøve at forspire dem og se om det giver tidligere og flere blomster :-)
Marina
4. maj 2006 at 11:47Hej alle
Hvor lyder det FANTASTISK med 20 dalier på samme sted. Måske bliver det din smukkeste køkkenhave nogensinde…
Jeg havde indtil sidste år et fritids hus i Sverige. Nattefrosten slap sent og derfor forspirede jeg ALTID mine Dahlier i store potter. Det gik vældigt fint også de år hvor de nåede at blive meget store inden de kom rigtigt i jorden. Man kan eventuelt knibe topskudende, det giver også mere buskede og tætte planter. Sidste år i den varme fejøjord smed jeg bare knoldene i jord og det gik også fint nok, men jeg fik faktisk senere blomster.
Mine gamle daliaknolde har fine lange spirer, mens de nye jeg har købt i år stadigt er helt uden spirer selvom de har ligget lyst. Jeg tror det har noget at gøre med hvor udtørrede de er. Jeg ved heller ikke helt om det er en fordel at de spirer for de bliver jo alt andet lige også mere sarte.
Carina
4. maj 2006 at 09:37Mine står og forspirrer lige nu, inden de skal i altankassen (Det er nogle små udgaver) Jeg tror bare man skal huske ikke at forspirre for tidligt, mine kom i for en uge siden og står nu med en lille grøn spids over jorden.
Liselotte
4. maj 2006 at 09:23Hov… nu er jeg jo ingen Superkvinde Steen, så nullermænd og vinduesvask viger så pladsen til fordel for det sjove. Livet skal leves mens vi har det… og en nullermand på størrelse med rundetårn har endnu ikke spist mennesker, så vi satser og regner med, at vi ikke bliver de første ;-)
Liselotte
4. maj 2006 at 07:43Hmm, det tager mig ikke andet end et øjeblik at smide et indlæg. Derfor, tror jeg :-)
Steen Brølling
3. maj 2006 at 23:26Bålplads + udeliv = livsbekræftigelse!
Sig mig engang frk.: Hvordan fand*** i he** hu** djæwel’**** får du tid til at skrive 4-5 indlæg om dagen med den have, de børn, dine gøremål!???
Beats me…
Liselotte
3. maj 2006 at 22:34God fornøjelse Anja, men et lille stykke jord kan nu sagtens blive fantastisk – det er ikke pladsen der gør det :-)
Anja
3. maj 2006 at 22:31Med al skam at melde har jeg vist aldrig forspiret noget, allerhøjst haft marværterne til opblødning på Esthers råd :P Skal ikke kunne sige, om det gjorde udslaget, men ærter kom der dog. Ville ønske mit jordlod var noget større, det er mindre end min kreativitet tillader, hehe.
Jeg har planlagt at købe plantesække og drapere på terrassen og så bønnerne direkte i disse, det virkede fortrinligt sidste år… plus al den jord jeg nu kan borttage, så snart farmors kost lander hos mig :D
Liselotte
3. maj 2006 at 21:08Jeg har aldrig forspiret mine, men bare smidt dem i jorden midt i maj, når varmen er her. Det har fungeret fint, men nogen ekspert er jeg langtfra, så måske er din metode god Ella – hvis man venter lidt ;-)
Ella
3. maj 2006 at 21:03Jeg har begået en forspiring i potter – de er alt for store nu og ikke til at styre inde – det gør jeg ikke mere – tror jeg ;-)
Liselotte
3. maj 2006 at 20:13Jamen de skal ikke have grønne spirer. De skal smides i jorden om et par uger, når der er blevet lidt varmere, så får de fart på, skal du se :-)
Gitte
3. maj 2006 at 20:06Oh, ja, de der dahlia-knolde. Jeg kiggede på mine i dag, der har overvintret i kolonihavehuset…. de ser fine ud, de er ikke rådne eller slimede eller mugne…. men der er ingen spirer på dem!!!
Skal der være det? Jeg forestiller mig, de skal ligne lægge-kartofler, før de skal i jorden, men det er måske en misforståelse? Skal de bare kyles ud nu? Hvad tror du, Liselotte – eller andre dalia-kyndige :-)