Så rørte jeg sammen til brownies med mandler, hvid og mørk chokolade og satte dem i ovnen. Imens de stod der, gik Kenneth og Alexander ned i haven, for at starte bålet, som skulle riste vores pølser og snobrød. Vi havde sikret os, at røgen ikke kom til at genere nogle af naboerne i dag.
Brownies i ovnen og udsigt til bål med madlavningspotentiale, er slet ikke så ringe endda. Oline og veninden syntes også, at det lød herligt.
Så kom Leo. Han var sur og vred, for vi måtte aldeles ikke tænde bål.
Ikke korrekt.
Vi må ikke brænde haveaffald af og forgæves forsøgte Kenneth så at forklare ham, at det ikke var haveaffald, men et bål, som ungerne skulle bruge om lidt.
Leo var meget vred og Kenneth måtte opgive, at snakke mere med ham.
Så fortsatte vi ufortrødent vores små stykker beskæftigelse. Kenneth klippede urtebedet.
Jeg rørte dej til snobrød.
Så kom politiet.
Akkedog…
Leo havde ringet til dem, for man må aldeles ikke tænde bål. Man må ikke hygge sig. Man må i det hele taget ikke være i den nederste del af haven, for den støder op til hans have, som helst ikke skal forpestes af vores tilstedeværelse.
Så kom de og bankede på.
“Nå, du ved vel hvorfor vi kommer?”
“Jo, jeg tror, at jeg har en idé…”
“Skal vi lige tage et kig nede bagved?”
Og så forsvandt de ned om hjørnet og så på bål. De blev enige om, at vi for nabofredens skyld slukkede det og i morgen laver os en bålplads.
“En bålplads er der ikke størrelsesreglement for, så den kan jo være vældig stor. Smid nogle sten i en rundkreds, så er den hjemme. God fornøjelse”, sagde han så.
Akkeja hr. betjent, du havde så evig ret. Det er svært at have det sjovt med sådan en nabo…
21 kommentarer
frederik
2. maj 2006 at 11:41Hvis jeg havde sådan en nabo, ville jeg tænde bål hver dag…
Liselotte
30. april 2006 at 19:38Suzy – du har ret, Leo har det træls, ingen tvivl om det. Vi tager den med ro herovre, men det sidste han har præsteret er, at gå triumferende rundt ovre i haven – for nu fik han jo slukket vores bål i går *suk*…
Slagt en hellig ko… » Endelig bålplads
30. april 2006 at 19:33[…] Apropos bål, så har det i flere år været mit ønske, at få etableret en rigtig bålplads udenfor. Sådan et sted, som kan give plads til udendørs madoplevelser og røglugt, som næsten ikke er til at vaske af. […]
suzy Q
30. april 2006 at 16:26Vi boede også, i 2 år, med de mest hadske overboer. Et ældre ægtepar som på forhånd vidste, at HELE VERDEN var imod dem, og ALLE andre brød reglerne, og var ude på at genere dem. Var vi ude på vores græsplæne, så stod de og skreg ned til os fra deres svalegang. Var i i køkkenet, ringede de på og skældte ud. Havde vi en gæst der parkerede i gården, stod de og skreg ude på gangen. Grillede vi, var det fordi vi havde besluttet os for at ødelægge deres aften. Helt sikkert.! *not*
Jeg føler virkelig med dig, Liselotte, for ÅH hvor er det opslidende. Og tænk engang også på Leo, der selv må have det rædselsfuldt med al sin vrede og galde. Gad vide hvad der har gjort ham så bitter.
Håber I får det løst, eller i det mindste: slipper for ham RIGTIG længe!
:)
Liselotte
30. april 2006 at 15:32Gitte, du har helt ret. Det er frygteligt belastende, men vi ved ikke, hvad vi kan gøre ved det. Andre har forsøgt sig med at tale med Leo også og der er bare ikke hul igennem overhovedet, desværre.
Vi sørger for, at vi i hvert fald ikke kan beskyldes for at optrappe. Vi lader ham helt i fred, for det har hidtil været effektivt, men det lader til, at han nu har fået behov for konfrontationerne.
Når vi prøver at tale med ham forsvinder det i en strøm af eder og grimme tilråb, så vi har for nuværende opgivet og håber han kommer overens med al den vrede, som så tydeligvis forpester hans liv, men ellers må vi tage det en dag af gangen og håbe der ikke sker yderligere.
Og ja, Blogland genlyder også af den slags med mellemrum, når nye skribenter skal finde deres egen plads derude. Den slags tager vist tid.
Ferie sydpå siger du? Det var så i Esbjerg… for ellers gider jeg ikke høre mere om det ;-)
Irene – det mest irriterende er nok, at vi bruger meget energi på, at tage hensyn til ham…
Irene
30. april 2006 at 15:10Liselotte, man kan kun kalde det usselt!
Og p…. irriterende at blive tvunget til at forholde sig til hele tiden!
Gitte
30. april 2006 at 14:34…efter at ha surfet lidt rundt i weblog-verdenen (efter en uges ferie sydpå) så sku man måske overveje en radioudsendelse om fjendskab, nabostridigheder og uforskammetheder i blogland?
Gitte
30. april 2006 at 13:22Nabostridigheder skal man tage alvorligt!!
De latterliggøres ofte – og det er egentlig underligt, eftersom de – som mange andre stridigheder i privatsfæren – kan gribe voldsomt ind i ens liv….
Prøv http://www.konfliktloesning.dk – eller P1 fra 15:30, i næste uge handler det om fjendskab :-) – en af dagene om nabostridigheder.
Liselotte
29. april 2006 at 19:38Laila – de skåle jeg bruger, kan købes mange steder. Jeg husker ikke længere hvor mine er fra, men måske fra Isabella, hvor de kan købes.
Den store skål med hank er her og de mindre skåle her.
De er formidable at bage i, for der er gummi under bunden, så de ikke glider, men i virkeligheden bruger jeg dem ikke, når jeg bager brød, der skal æltes.
Så har jeg et fladt og kæmpestort lerfad, hvor der er plads til både at røre og ælte med verdens bedste redskab; hænderne ;-)
Louise
29. april 2006 at 19:24Liselotte – måske du skulle – i skjul selvfølgelig – aflevere opskriften på brownies ind ad brevsprækken / postkassen…. Så kan han jo invitere jer over istedet :)
Ella
29. april 2006 at 19:20Det er også langt at foretrække – men det kan vel også blive nok for jer. Jeg håber så meget, at strategien kan pasificere ham.
Laila
29. april 2006 at 19:19Hej Liselotte.
Har længe været en stille beundrer af din blog, men må nu spørge!
De der lækre store bage kopper, hvor køber man dem?
Liselotte
29. april 2006 at 19:09Louise – tidligere havde Leo siddet herovre, med et snobrød på pinden og en øl i hånden, mens han havde hygget sig gevaldigt. Sidenhen var han blevet sendt hjem til Jytte med lommen fuld af brownies.
Nu skuler han ondt efter os, når han ser os og han vil ikke tale med os, så det er vaskeligt at aflevere brownies ;-)
Ella – nej, ingen anmeldelser her fra. Det her skal ikke gøres værre end det er. Vi opfører og ordentligt og fornuftigt herovre og håber det betaler sig i det lange løb :-)
Mette
29. april 2006 at 19:08Hvor er det ærgerligt, at I skal have det sådan med Leo. Livet er da for kort til den slags. Bare Leo kunne forstå det….
Ella
29. april 2006 at 19:03Det er sådan noget, der gør en meget ked og trist, for det er jo nu der er lagt op til udeliv.
Men det skal han ikke have lov til Liselotte ! – Næste gang, han overtræder jeres grænser – truer jer, må I nok hellere anmelde ham og så håbe på, at det forskrækker ham.
Sørgeligt, at det skal være sådan!
Louise
29. april 2006 at 19:00Måske et par Brownies kunne formilde ham :) Den var jeg ihvertfald hoppet på… Alene tanken om chokolade og du har mig i din hule hånd *mums*
Liselotte
29. april 2006 at 18:53Du har sikkert ret… *suk*
Uffe
29. april 2006 at 18:41Jeg gætter på snigskytter og landminer!
Liselotte
29. april 2006 at 18:36Ja for pokker…
Vi skal vist snart i terapi. Nabo-terapi… eller noget…
Helt ærligt, så er det så sørgeligt, at jeg næsten ikke ved, hvad jeg skal sige. Jeg skal love for, at han trækker fronter op lige nu. Gad vide hvad det næste bliver, men vi ender da med at være små-paranoide. Øv!
Uffe
29. april 2006 at 18:33Altså jer…
Uffe
29. april 2006 at 18:19Det kan nok være, I hygger er deroppe :-)