Når jeg engang når der til, hvor tid er noget jeg tager, må jeg igen have en Triumph Herald 1200 Saloon med vinger, rødt læderindtræk og flødefarvet krop. Bag den skal enten min restaurerede veteran Airstream Bambi eller min spritnye af slagsen fastspændes.
De skal, sammen med Kenneth, forsøde min tilværelse og jeg vil se Tyrol, Schwartzwald og vinke til Heidi i Alperne. Jeg vil se solen stå op på en strand i Ostia og drikke te med Kenneth på bredden af Genezareth Sø.
Jeg vil leve på feltfod og lidt plads, men med ham jeg holder af indenfor en armslængde. Jeg vil klare mig med næsten ingenting og i hvert fald love, at jeg vil gøre forsøget.
Jeg vil trille langsomt gennem verden, for det er den eneste mulige hastighed med det transportmiddel jeg har valgt. Det vil være med vilje, hvis det sker.
5 kommentarer
Liselotte
8. juni 2006 at 07:36Ja, de er ikke nemme at få fingre i, de gamle altså. En ny kan du sagtens bestille – de laver dem fortsat :-)
Diba
7. juni 2006 at 23:13HVOR finder man sådan en gudeskøn makreldåse?
Og hvorfor er det at livet synes skønnere, når man betragter det siddende på dørtrinnet af sådan en sag? Jeg forestiller mig, at kaffe kogt på blusset i sådan én, bare smager bedre.
Pyh, hvor bliver jeg materialistisk, når jeg ser sådan én…
erlando
27. april 2006 at 12:13Superflot..
Jeg undrer mig bare over, hvordan fotografen undgår at komme med i billedet.. Men selvfølgelig.. Man kan meget med et digitalt medie.. :-)
Liselotte
27. april 2006 at 09:11Min gamle Triumph – den ville klæde den ;-)
Anne Stange
26. april 2006 at 23:47Super cool!! Hvilken bil er flot nok til at trække den skinnende cerut afsted??