Dana har startet en spørgerunde, som skal klarlægge læsevanerne i det skandinaviske Blogland, så jeg melder mig, efter opfordring fra Ella, på banen med mit bud på spørgsmålene.
Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller ‘aha’oplevelse?
Primo Levis Hvis dette er et menneske – bogen formåede at give mig et nyt og anderledes menneskesyn og måske kan det lyde vel svulstigt, men den har været med til at forme mig, som menneske.
Jeg anser den for at være vigtig for ethvert menneskes forståelse af mennesket. Jeg vil tvinge Oline til at læse den. Jeg tager gerne tæskene for at gøre det.
Jeg læser sjældent ???vidnesbyrd???-litteratur, men har altid været glad og taknemmelig for, at jeg fandt denne bog på biblioteket i Vejgård, en støvet eftermiddag tilbage i de tidlige 80’ere.
Hvilken genre læser du mest? Romaner, krimi, biografier, digte, eller noget helt femte?
Jeg læser primært romaner og er meget glad for John Irving og hans fantastiske persongalleri, som altid går lige i mit hjerte og gør det varmt og stort. Jeg elsker også en historisk roman og så skal vi ikke glemme gysets mester, Stephen King, som også sagtens kan få mig til at gispe.
Biografier findes sjældent på mit natbord, krimier er kun sommerferielæsning og kun hvis der absolut ikke er andet, men digte elsker jeg. Jeg læser dem bare alt for sjældent. Den slags kræver ro og tid til at mærke efter – jeg har for meget krudt et vist sted.
Hvilken bog læste du sidst?
Filt på den fede måde af Birgitte Breuning. En anmeldelse, som skal laves lige om lidt. For egen fornøjelses skyld har jeg lige genlæst Peter Høegs Fortællinger om natten. Den kan læses om og om igen, hvis man bare lader den ligge og modne et år eller to og er sammen med John Steinbecks Øst for Paradis en bog, som altid vil have en plads på min boghylde og i mit hjerte.
Hvilket køn er du?
Jeg er kvinde, men køn…?
I stedet for at videresende dette til 4 andre, vil jeg opfordre til, at de som har lyst, besvarer de 4 spørgsmål og offentliggør dem på deres blog. Samtidig opfordrer Dana så til, at man også lige sender svarene til hende, så hun kan samle dem og forhåbentlig danne sig et indtryk af læsevanerne blandt bloggerne.
10 kommentarer
Liselotte
26. april 2006 at 14:16Jeg kender den, men har aldrig fået set den – det må jeg hellere gøre snarest Lizelotte :-)
Lizelotte
26. april 2006 at 14:10Nu vi er i gang med 2. verdenskrig og jødeudryddelsen – så må jeg anbefale filmen “Livet er smukt”. Den er italiensk, og meget anderledes end alle andre film om emnet, jeg har set.
Den er meget smuk og rørende … nomineret til 5 æsker kleenex på min skala.
Liselotte
26. april 2006 at 14:01Anne – Primo Levi (over)levede for at bære vidnesbyrd og resten af hans liv, handlede primært om hans tid i Auschwitz, så de år kom også til at fylde uforholdsmæssigt meget i hans liv, men måske kan det bare ikke være anderledes.
Omkring hans skrivestil, så er den præcis så “neutral” eller nøgtern, at den bliver udholdelig og samtidig så utrolig stærk en oplevelse, at jeg aldrig glemmer den bog.
Han har også skrevet “Tøbruddet”, som handler om hans lange rejse hjem fra Auschwitz. Han måtte rejse gennem USSR, Rumænien, Ungarn og Tjekkoslovakiet og derfra videre til Tyskland og Østrig inden han endelig kom hjem og den bog er bestemt også læseværdig, men i den er han blevet vred. Det er han ikke i “Hvis dette er et menneske” og derfor virker den netop så stærkt på mig.
Ella – jeg er meget spændt på at høre, hvad I synes om den og kan varmt anbefale jer også lige at bestille “Tøbruddet”, så I får hele historien med. I er jo bogslugere ;-)
Ella
26. april 2006 at 13:51Jeg har fluks bestilt Primo på biblioteket – den må læses af både yngste og mig selv :-)
Anne Stange
26. april 2006 at 13:46Jeg voksede op hos min morfar, der havde siddet 2 1/2 år i Sachenhausen, jeg hørte hans skrig, når han drømte, og så ham blive fjern i blikket, når talen faldt på 2.verdenskrig.
Jeg så ham vogte over sin tallerken, selv så mange år efter, frygtede han sult og tyveri! Han var stærk og stolt, men også ødelagt…
Jeg har hørt og læst mange beretninger fra koncentrationslejrene, men aldrig Primo Levi, jeg vil prøve, men ved også at det vil bringe tårer og minder…
Digte, jeg forstår mig vist ikke på det??!! Jeg har prøvet igen og igen, men opgiver…
John Irving, YES, han kan få mig til at hulke af grin, Vandmetoden og Owen Meany er mine favouritter!
Tak for et kig i dit bogunivers :-)
Liselotte
26. april 2006 at 12:01Jeg vil gerne høre mere, hvis I skulle få ham læst :-)
Karin
26. april 2006 at 12:00Jeg er også blevet helt tændt på Primo…. Det lyder meget interessant og lærerigt. Tror også lige jeg skal have snakket om den til min mor – hvis hun kan bære det ;-) Hun har et stort hjerte og lukker mange menneskelige tragedier derind. Har altid være fuld af forundring og beundring over at hun kunne fælde en tåre over TVavisen – føle ægte sorg over 2000 dræbte i et land langt herfra…. Det er medfølelse og et stort forbillede for mig.
Lizelotte
26. april 2006 at 11:53Bøger skal ikke altid være en fornøjelse …
Liselotte
26. april 2006 at 11:28Jeg kan varmt anbefale ham, men det er ingen fornøjelse. Man bliver bare meget klogere på verden og al dens væsen, når man er færdig og det er slet ikke et ringe bytte for nogle timer i noget der minder om Helvede.
Lizelotte
26. april 2006 at 11:25*gisp* Liselotte, jeg tror vi er tvillinger som er blevet adskilt ved fødslen… Irving og King – mine to store helte… :-)
Jeg er faktisk også glad for digte men læser alt for lidt – har især en svaghed for Pia Tafdrup…
Jeg vil absolut gå på biblio og få fat i Primo Levi…