Åbent vindue

Jeg elsker mit soveværelse. Om vinteren, når verden er kold og mørk, ligger det nederst i huset og gemmer sig, som en grotte, man kan krybe ind i, når livet bliver for meget. Der er plads til masser af stearinlys og bogskabet er lige ved hånden.

Te eller kaffe kan sagtens indtages dernede og med tv’et lige ved hånden, er der også mulighed for at lade sig underholde, hvis ikke andre gider.

Om sommeren er det svalt. Det har kun ét vindue, som meget lidt sol slipper ind af, så det bliver aldrig for varmt. Der er kølige lagner, koldt at drikke og stadig det rare bogskab, som gerne afgiver en roman eller to, når jeg gider.

Der er plads, ro og masser af tid, når jeg vælger at trække mig tilbage til mit refugie og meditere lidt over verdens fortrædeligheder.

Nu er foråret kommet. Det tynde gardin, som skal hindre myggene i at æde mig, er oppe at hænge og for første gang i denne sæson, har jeg sovet med åbent vindue i nat. Jeg er som et nyt menneske… tror jeg nok…