Efter arealudregningshelvedet, som overgår selv mine værste mareridt, er yngste smidt ud med badevandet – eller også er det bare, hvad jeg stille håber er sket, for jeg orker ikke se mere på hende i aften.
Hun er træt. Ikke bare almindeligt træt, men træt på den måde, som udløser raserianfald af Strindbergske dimensioner og hysteri, som er selv den største diva værdig. Altsammen takket være hendes sci-fi trang, som har resulteret i endnu en nat uden megen søvn.
Jeg tøjler. Jeg trækker vejret dybt ned i storetæerne og kniber mundtøjet sammen. I stedet for det jeg egentlig vil sige, opmuntrer jeg og påskønner hendes talent for smukke 5-taller. Jeg krammer raseriet ud af hende og fortæller hende, at jeg synes hun er dygtig og dejlig.
Jeg sender hende i seng med besked om at få sovet. Godt.
Så er det endelig tid for en kop kaffe. Jeg synes, at den er velfortjent.
13 kommentarer
Lizelotte
22. april 2006 at 01:13Kimpo, det har jeg faktisk også … det var sådan en bog, jeg fandt i en rodekasse … hehe… og vi er da alle sammen lidt vilde med dig ;-)
Kimporator
22. april 2006 at 01:06Jeg har endda læst SF af feminister. Dana ville være stolt, hvis hun vidste, hvad jeg havde læst. (Jeg er sikker på at Dana har et hemmeligt crush på mig, men hun vil aldrig indrømme det, ævbæv)
Lizelotte
20. april 2006 at 08:24/many, kan vi ikke lige få forfatter og titel… den lyder spændende… jeg er en garvet sci-fi-fan og får aldrig nok! :o)
Liselotte
20. april 2006 at 08:01Ja, det er godt… den lyder som et potentielt 14 dages mareridt, så vi takker pænt nej ;-)
PS – jeg vil godt se den…
/many
19. april 2006 at 23:05Den er nu ellers spøjs .. handler om en undersætsig lille mandsling og hans, i pangfarver tweed-klædte, 1.80 m. bredskuldrede – og grand danois-opdrættende – tante.
Han interesserer sig lidenskabeligt for orkideer og får ved et tilfælde et nyt eksemplar ind i drivhuset.
Tanten er han slet ikke nær så begejstret for.
Orkideen viser sig at have nogle ganske specielle egenskaber.
Som skrevet, er slutningen overraskende.
Liselotte
19. april 2006 at 22:50Ungen har nærlæst ALT om aliens, besøg fra det ydre rum og dissektioner af både det ene og det andet, så vi har RIGELIGT med sci-fi for øjeblikket ;-)
Ja, de er sølle, når de er overtrætte – når de er i seng, syn’s jeg de tangerer små engle igen :-)
Dana
19. april 2006 at 22:45Hmmmmm … jeg har ellers osse en righoldig samling af sci-fi, som jeg gerne deler.
Spøg til side, så ER de rædselsfulde når de er overtrætte og skrigevorne!
Liselotte
19. april 2006 at 22:42Og så vil vi ikke vide mere… tak
/many
19. april 2006 at 22:34Spøjst – nu du nævner det. En af dem handler faktisk om truslen fra det ukendte ydre. Slutningen er overraskende.
Liselotte
19. april 2006 at 22:06Jeg må advare omkring tilsendt sci-fi materiale. Det kunne koste mig dyrt… til en hemmelig og effektiv lejemorder, som gerne likviderer dem, som underminerer min nattesøvn. Jeg er uhyggelig urimelig uden ;-)
Ja, det kræver sin familie, sådan at komme tilbage efter en ferie :-)
Anne Stange
19. april 2006 at 21:58Det kan være hårdt at komme i gang igen efter en ferie, kan vi ikke lade det være deres undskyldning, jeg har nemlig også haft en vrænge-primadonna svansende omkring her til aften…
Gråden kom dog først, da en lille plasticting faldt ned i hovedet på hende inde i sengen, godt hun allerede lå der ;-)
Ella
19. april 2006 at 21:57Den historie lyder uhyggelig bekendt – hvis det kan være en trøst, så går det over om en 5- 7 år ;-)
Hun er mere end almindelig heldig stillet, at du magtede at tøjle temperamentet, jeg ved lige hvad der kræves af indre dialoger og dybe dybe vejrtrækninger. Men pludselig en dag Liselotte ….. :-)
Du kan klappe dig selv på skulderen og drikke en kop kaffe :-)
/many
19. april 2006 at 21:57Betyder det, at det vil være uhensigtsmæssigt og uønsket, hvis jeg sender nogle kopier over af nogle rigtig gode sci-fi-noveller?
Spørger bare, lissom, ing’?