9

Her er han så!

Så har Liselotte sørme givet liv til et bette får og et kønt et af slagsen. Han er født i forgårs og han er lækker, lækker og lækker, men selvfølgelig alt for langt væk, til jeg kan røre. Det gad jeg ellers godt.

Mor og Barn

Liselotte er, ifølge Farmgirl, en supermor, som tager sig godt af sit afkom. Liselotte er afkom af Doll face, som kun har givet liv til får, som siden har været problemløse og med evne for at spytte endnu flere får til verden uden problemer, så Farmgirl drømmer om en hel flok af efterkommere og mon ikke det skal lykkes hende.

Når man har fårehold, mister nogle med mellemrum livet og det sker også i Missouri, hvor Farmgirls hjerte bløder, når det sker. Hun siger selv, at hun måske er knyttet for tæt til sine dyr, men jeg ville have det nøjagtigt på samme måde. Jeg ville også sørge og synes det var trist, så derfor ingen får til mig – eller i hvert fald kun på afstand ;-)

Foråret er kommet til Missouri – tulipanerne vælter op af jorden. Farmgirl bager, passer dyrene og tager masser af skønne billeder af det hele. Du skulle tage et kig.

Du vil sikkert også kunne lide