Jeg er lige stået op. Håret stritter i alle retninger og kaffen er endnu ikke drukket, da det banker på døren. Jeg kigger undrende over på Kenneth, som siger “Åh, jeg glemte da, at jeg har sat min forstærker til salg. Han kommer og skal lytte til den nu”.
Nu sidder jeg her i mit hjørne. Fanget i eget hjem, for jeg kan ikke engang være bekendt at sige goddag. Mit hår når omtrent loftet og jeg skræmmer enhver til døde ved det blotte møde. Kaffen står oppe i køkkenet. *Suk*…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
8 kommentarer
Liselotte
16. april 2006 at 11:56God fornøjelse med skidtet Kimporator – du har sikkert fortjent det. Gad vide hvor min snaps bliver af… :-)
Kimporator
16. april 2006 at 11:52Har kaffe. Påskesnaps ønskes – og haves om en time..
Ella
16. april 2006 at 11:37Hurra for telepati mellem ægtefæller, han er en dejlig mand :-)
Liselotte
16. april 2006 at 11:28Ahhhh kaffe… han kom med en dampende varm kop, det søde menneske :-)
Liselotte
16. april 2006 at 11:20Jeg håber det hjælper Ella… :-)
Ella
16. april 2006 at 11:19Telepatiske signaler til Kenneth, om at komme ind til dig, med en kop varm kaffe – ellers er det altså for synd …… ;-)
Liselotte
16. april 2006 at 11:18Jeg skal rende efter ham med den, hvis han ikke køber, for det fortjener jeg. Jeg vansmægter jo!
regitze
16. april 2006 at 11:16og nu bliver de to herrer sittende i køkkenet en rum tid, for der er jo frisk kaffe på kanden.
han kan lige vove på ikke at købe den forstærker:)