Afsted, afsted…

Med /many til kaffemik i går, gik tiden godt og vel, for vi er fulde af ord og de skal vendes, bøjes, smages på og så vendes igen. Det var den skønneste dag, som absolut skal og må gentages – mange gange, men det fik mine ærteblomstfrø ikke meget jord af, så i dag skulle det være.

Jeg har smidt jord ved dem, så resten er op til Vorherre og det gode vejr. Nå ja og så en sjat vand fra min hånd i ny og næ. Det sidste lover jeg at huske, hvis resten også bare passer deres.

Min have er stor. Den er også gammel, men alligevel er der ikke mange spor af foråret derude. Der er ikke mange krokus, hyacinter eller andet, som kunne indikere, at foråret er lige om hjørnet, men det handler om at kigge grundigt, for de er der.

Inde bagest i et krat, som vistnok kun har eksistensberettigelse fordi det afskærmer ind mod naboen, fandt jeg denne smukke svend, som nok forstår at lyse op på en påskesøndag.

Tænk at gemme sig, når man er så smuk…

Telefonen ringede for et øjeblik siden. Indenfor en time er huset fyldt med gæster, så jeg må hellere droppe mere haveliv og komme afsted ud i verden, som forhåbentlig behager at tilbyde mig et sted at proviantere en smule. Det var nemlig ganske uventet og derfor ekstra skønt :-)